11. april 2021
Køen til Falcks kviktestcenter i Elværket i Holbæk så sådan ud tirsdag ved 13-tiden. Dagen var den hidtil travleste på teststedet.
Køen til Falcks kviktestcenter i Elværket i Holbæk så sådan ud tirsdag ved 13-tiden. Dagen var den hidtil travleste på teststedet.
Foto: Morten D. Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den hidtil travleste dag på testcenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den hidtil travleste dag på testcenter
Holbæk - 07. april 2021 kl. 14:11
Af Morten D. Christensen

Tirsdagens genåbning af liberale erhverv og comeback til store skoleelever og elever på ungdomsuddannelser har givet travlhed på landets corona-teststeder, da genåbningen er forbundet med krav om en dugfrisk negativ prøve.

arrow Læs også: Store genåbningsdag: Kø til teststeder

Det har man blandt andet mærket på Falck kviktestcenter i Musikhus Elværket i Holbæk. Her har starten af ugen budt på nogle travle dage, bekræfter Daniel Gertsen, driftsansvarlig for Falcks teststeder i Region Sjælland, over for dagbladet Nordvestnyt onsdag.

- I mandags (2. påskedag. red.) havde vi 1250 igennem, og tirsdag blev cirka 1600 testet i Holbæk. Dét er det største antal, vi har haft i Holbæk indtil nu, hvor der hidtil er blevet testet typisk 800 om dagen, siger Daniel Gertsen.

Han er klar over, at det øgede pres på teststederne har givet kø, men han siger også, at Falck løbende arbejder på at nedbringe ventetiden. Det gør man på forskellige måder.

Ansætter flere podere

- Vi er i fuld gang med at ansætte flere podere til alle vores teststeder. I sidste uge ansatte vi 153 nye i Region Sjælland, og vi arbejder på at får yderligere 100 nye i løbet af denne uge, forklarer Daniel Gertsen.

Han medgiver, at det er blevet sværere at finde nye medarbejdere, og det hænger blandt andet sammen med, at netop den gradvise genåbning gør, at potentielle medarbejdere måske vender tilbage til deres »normale« job eller skole.

- Lige nu er vi i den travleste periode, hvor vi har brug for mange folk, men i takt med, at vaccinationsplanen bliver rullet ud, vil behovet for test blive mindre, siger Daniel Gertsen.

Foruden antallet af medarbejdere ser Falck også løbende på, om teststederne kan indrettes anderledes for at sikre det bedst mulige flow, ligesom man er i tæt dialog med Region Sjælland om, hvordan test-opgaven løses bedst muligt, oplyser den regionale driftsansvarlige hos Falck.

Foruden kviktestcentret på Elværket driver Falck også en række mindre teststeder i Holbæk Kommune. Det er i Jyderup (Skarridsøsalen), Tølløse Hallen, Svinninge Forsamlingshus og Vommevad Forsamlingshus med mere begrænsede åbningstider.

Adresser, åbningstider og anslåede ventetider til kviktest kan ses her.

Regeringen overvejer mulighed for bilfrie søndage. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk