20. marts 2019
Thomas Kofoed Ejsing laver clairvoyance for virksomheder. Det kan hjælpe med alle slags udfordringer, fortæller han. Foto: Cecilie Lunding Tolversen.
gallery icon

Se billedserie

Thomas Kofoed Ejsing laver clairvoyance for virksomheder. Det kan hjælpe med alle slags udfordringer, fortæller han. Foto: Cecilie Lunding Tolversen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den åndelige verden hjælper virksomheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den åndelige verden hjælper virksomheder
Holbæk - 01. januar 2017 kl. 09:35
Af Cecilie Lunding Tolversen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Clairvoyance kan være løsningen, hvis en virksomhed står overfor en udfordring. I tre år har Thomas Kofoed Ejsing med sit firma Krystal og HealerHuset i Holbæk lavet virksomhedsclairvoyance for omkring 150 virksomheder. Her i blandt forsikringsselskaber, produktionsvirksomheder, gartnerier og alternative behandlere. Det skriver Nordvestnyt.

Nogle af de ting, han hjælper med, er ansættelser, produktudvikling, udvidelser, svind eller et »energiboost«, hvor virksomheden får informationer om dens fortid, nutid og fremtid. Fordelen ved at bruge en clairvoyant er især, at det i mange tilfælde sparer tid, fortæller Thomas Kofoed Ejsing.

- Det kan være en utrolig langsommelig process at hive 50 mennesker ind til jobsamtale. Hvor jeg ved at køre øjnene over papiret, fordi det giver et energetisk tryk, allerede dér kan screene dem og sige, hvilke ansøgninger de skal kigge mere på, forklarer han og fortæller, at han på samme måde kan udpege årsagen til et problem i en virksomhed på en times tid, mens det vil tage en konsulent flere uger eller måneder.

Han fortæller, at hans kunder er store og små virksomheder i hele Danmark.

- Når jeg kommer ud, bliver jeg taget godt imod. Nogle vil gerne have gemt mig lidt af vejen. Det er fair nok. Der er nogle af de store virksomheder, der stadig synes, det er lidt okkult, siger han og fortæller om selve clairvoyancen:

- Jeg er ikke bevidst, selvom jeg har øjnene åbne og snakker, men jeg bliver snakket igennem.

Det er hans »guider«, som tager kontakt til virksomhedens og ledernes »guider« for at få informationer, forklarer han.

- Du kan kalde dem engle, gud eller hjælpere. Vi har alle sammen guider til forskellige formål. Det er meget højtstående energier, som har været nede på jorden, men det er flere tusinde år siden, så de har meget mere erfaring og viden, end vi har, uddyber han og tilføjer:

- Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du kan få af informationer fra den åndelige verden.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk