24. januar 2021
Mega Bowl i Holbæk er begæret konkurs, men ejerne af 

bygningen er i kontakt 

med interesserede, som måske vil drive bowlinghallen. 

Foto: Kenn Thomsen
Mega Bowl i Holbæk er begæret konkurs, men ejerne af bygningen er i kontakt med interesserede, som måske vil drive bowlinghallen. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De sidste kegler er væltet - i denne omgang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De sidste kegler er væltet - i denne omgang
Holbæk - 04. august 2020 kl. 11:53
Af Margit Pedersen

Det skulle have været en festdag, men Mega Bowl i Holbæk genåbner ikke i dag som bebudet efter flere måneders corona-­nedlukning. Tværtimod er den sidste kegle væltet, driftsselskabet er begæret konkurs, og de to ejere, Willy Cafnik-Theill og Claus Lynge Severinsen møder op i retten og accepterer begæringen.
- Det er trist, men vi kunne ikke trække den længere. Økonomisk har vi længe kørt fra måned til måned. Det gik godt de første måneder i år, men med nedlukning forsvandt indtægten, og hjælpepakker har ikke været nok til at dække udgifter, siger Willy Cafnik-­Theill, Vipperød.

Fredag blev medarbejderne orienteret om, at der ikke var penge til løn. Og han har været i gang med at kontakte bank, leverandører, samarbejdspartnere og de kunder, som har bestilt især konfirmationer i august.
- Det har jeg det personligt bedst med, det skal ikke bare komme fra en kurator, understreger Willy Cafnik-­Theill.

Begæringen kommer fra en tidligere medarbejders fagforening efter uenighed om feriepenge.
- Vi har kæmpet og forsøgt at hente penge ved at have andet arbejde ved siden af. Men vi kunne se, at der ikke ville være penge til at udbetale løn og regninger. Det har været vores liv og er et personligt tab, men vi taber også lidt økonomisk, forventer Willy Cafnik-Theill.
Han kom til Danmark fra Schweiz i 1995 og fik sit første job i bowlingcentret som tjener og siden som soushef, centerleder sammen med Claus Lynge Severinsen under dennes far, og i 2007 overtog de driften.

- Jeg håber, det fortsætter som bowlingcenter. Men det er ikke vores beslutning, det bestemmer bygningens ejere, konstaterer han.
Og bowling giver næppe protester og negative reaktioner, som da foreningen Tyrkisk Islamisk Kultur- og Undervisningscenter ønskede at købe og indrette moske og kulturcenter i Mellemvang 5.
Planen blev væltet af kommunalbestyrelsen, hvor et flertal var imod placeringen, og nogle slet ikke ville have en ny moske.

Haci Karakoc er medejer af Yakub ApS, som ejer bygningen. Han konstaterer, at moske er ude af billedet, i stedet tror han på, at der fortsat vil være bowlingcenter på Mellemvang.
- Der er interesse for at drive bowlinghallen, vi har fået henvendelse fra og talt med nogle stykker. Der er bestemt en mulighed for igen at kunne bowle i Holbæk, fastslår han.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk