20. februar 2019
Det var to glade eksaminander, som kunne fortælle de ventende, at de begge havde fået 12 ved gruppeeksamen i teknikfag på tømreruddannelsen under eux.
gallery icon

Se billedserie

Det var to glade eksaminander, som kunne fortælle de ventende, at de begge havde fået 12 ved gruppeeksamen i teknikfag på tømreruddannelsen under eux.
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De første eux-studenter er færdige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De første eux-studenter er færdige
Opdateret 08. juni 2018 kl. 08:28
Holbæk - 07. juni 2018 kl. 14:26
Af Kaj Ove Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var to 12-taller, da Andreas Dahl Olsen, Tølløse, og Rasmus Linde Larsen, Nykøbing Sj., torsdag formiddag blev de første studenter på eux-linjen på EUC Nordvestsjælland i Holbæk.

De var sammen til gruppeeksamen i teknikfag på tømreruddannelsen.

Efter fire gymnasiale fag og et eksamensprojekt kunne de således få sat studenterhuerne på hovedet. Men det er endnu ikke slut, for svendeprøven mangler.

- På mandag begynder en uges teori med at tegne og skrive, og ugen efter skal vi bygge det projekt, vi har tegnet, forklarer de to nybagte studenter.

Eux er en kombination af en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse.

- Min idé med at vælge eux var, at jeg ville læse videre og ikke være tømrer hele livet. Det er en gylden middelvej, hvor man ikke er så låst, siger Andreas Dahl Olsen.

Hans plan er at arbejde i en vis periode som tømrer. Han har haft Lind & Risør A/S, Høje Taastrup, som lærested.

Det er et typehusfirma, og han vil nok gerne prøve et lidt mere varieret arbejde. Senere vil han måske læse videre til bygningskonstruktør.

Det samme vil Rasmus Linde Larsen muligvis, blandt andet inspireret af at læreren på uddannelsen er bygningskonstruktør. Rasmus forklarer, at han valgte eux, fordi han - ligesom Andreas - nok har for meget krudt i røven til at sidde stille på en skolebænk i tre år.

Lige for tiden er der så godt gang i byggebranchen, at Rasmus Linde Larsen har aftalt med sit lærested, at han fortsætter der efter endt uddannelse. Det er Snedker- og Tømrermestre Aage Petersen & Søn ApS, Rørvig.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk