17. januar 2021
Området Holbæk Have - her Borgmestergårdsvej med det gamle HB&I-klubhus til venstre - skal omdannes til et nyt boligområde, og her har Lokalforum Holbæk en række forslag.
Området Holbæk Have - her Borgmestergårdsvej med det gamle HB&I-klubhus til venstre - skal omdannes til et nyt boligområde, og her har Lokalforum Holbæk en række forslag.
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Cykelsti-ønsker i nyt boligområde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Cykelsti-ønsker i nyt boligområde
Holbæk - 11. januar 2021 kl. 17:32
Af Kaj Ove Jensen

Forholdene for cyklisterne er et af hovedemnerne i det høringssvar, som Lokalforum Holbæk har sendt i forbindelse med høringen for det nye boligområde i Holbæk Have, som tidligere rummede flere af Holbæk bys idrætsanlæg.

Fristen for at komme med kommentarer til det fremlagte forslag til lokalplanforslaget og det tilhørende kommuneplantillæg udløb den 4. januar.

Lokalforum mener, at den grønne kile, der løber diagonalt fra nordvest (Højen) til Holbæk Have i sydvest bør understreges tydeligere. Desuden bør den suppleres med en tilsvarende diagonal grøn kile fra det sydvestlige hjørne ved rundkørslen Roskildevej-Holbæk Have og frem til det gamle seminarium/Samsøvej i nordøst.

I begge de grønne kiler bør der indgå gode cykelstier, mener Lokalforum Holbæk. Det tilføjes, at de grønne kiler vil blive gennemskåret af hensynsfuld bilkørsel flere steder, hvis biladgangen fastholdes fra Holbæk Have. Det kan klares ved, at bilerne får vigepligt for gående og cyklister i overkørslerne.

Hensynsfuld bilkørsel

Lokalforum Holbæk efterlyser desuden begrundelser for, at der i lokalplanforslaget tillades at fjerne mange bevaringsværdige træer.

I høringssvaret efterlyses det også, at de to nuværende supercykelruter bliver styrket for at sikre områdets forbindelse til byen. Den ene er Højstien, der forbinder Bispehøjen med Gl. Ringstedvej. Og den anden er Seminariestien, der forbinder Fælledstien med Birkevænget.

Lokalforum foreslår, at disse to ruter indrettes som stilleveje/cykelveje med hensynsfuld bilkørsel, der vil være tilladt ad henholdsvis Højen og Borgmestergårdsvej.

Ved en eventuel omlægning af krydset Roskildevej-Holbæk Have-L.C. Worsøesvej kunne der anlægges en dobbeltrettet cykelsti til området på nordsiden af vejen Holbæk Have.

Nej til trafik ad Samsøvej

Lokalforum ser også gerne, at Kasernestien, også kaldet Sportsstien, mellem kasernen, Dalen og Vangkvarteret bevares og styrkes. En overgang fra Kattegatvej syd for tunnelen bør flyttes nærmest muligt til hjørnet Kattegatvej/Hobæk Have. Endelig foreslår Lokalforum Holbæk, at den dobbeltrettede sti langs nordsiden af en del af vejen Holbæk Have forlænges, så den går hele vejen fra Roskildevej til hjørnet ved Kattegatvej-Holbæk Have.

Lokalforum Holbæk ønsker at respektere de ønsker, som naboerne i området har om, at Borgmestergårdsvej og Højen ikke må belastes af mere trafik, end der er i dag. Samsøvej har været bragt i forslag som ny vedadgang, men det vil skære byens vigtigste sti mellem øst og vest, Højstien, over, påpeger Lokalforum.

Forslag om parkeringshus

I høringssvaret udtrykkes der ønske om, at området indrettes, så det bliver mere oplagt at vælge grøn transport - altså at gå og cykle frem for at tage bilen. Lokalforum foreslår, at alle områdets bilparkeringspladser indrettes i parkeringshuse syd for Borgmestergårdsvej og med direkte vejadgang til vejen Holbæk Have.

Andre ønsker er, at lokalplanen udpeger forskellige slags udeopholdsarealer for hvert delområde, og at der stilles krav om to cykelparkeringspladser for alle typer boliger.

I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk