

Se billedserie
Coronavirussens indtog i verden har blandt andet betydet, at der her i Danmark er blevet indført forskellige restriktioner, som har en gennemgribende betydning for danskerne.
Ikke alle er dog tilfredse med regeringens gøren og laden i den forbindelse, og derfor havde Folkebevægelsen for Frihed indkaldt til debatmøde fredag aften.
Det foregik i Rotationen i Holbæk, og otte personer med hver deres viden på forskellige områder var inviteret til at sidde i et panel for at debattere den aktuelle samfundssituation.
Blandt paneldeltagerne kunne man blandt andet finde det tidligere folketingsmedlem, advokat Bjørn Elmquist, og dr. jur. og professor emerita Eva Smith.
Begge talte om menneskerettigheder og embedsmænd, der bliver mere og mere politiske.
Susanne Wich, der er lærer og psykolog, talte om brugen af mundbind, som hun mener er med til at traumatisere børn.
- Forældrene tror, at de hjælper deres børn ved at lære dem, at almindelige mennesker er farlige. Men når det først ligger på rygraden, tager det lang tid for børn at agere anderledes, sagde hun.
Både Christian Kanstrup Holm, der er leder af coronalaboratoriet på Aarhus Universitet, og speciallæge i klinisk immunologi, Kim Warming, satte spørgsmålstegn ved de coronatal, som vi dagligt bliver præsenteret for.
Efter paneldeltagerne hver var kommet med et oplæg, var der tid til spørgsmål fra salen.
Hele paneldiskussionen blev i øvrigt livestreamet på nettet, og her kan den stadigvæk findes.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her