9. marts 2021
Mange har trukket et ekstra læs de seneste ni måneder. Det får alle kommunens ansatte nu en belønning for. Billedet er fra en vaccinationdag i sidste uge på Stenhusbakken i Holbæk.
Mange har trukket et ekstra læs de seneste ni måneder. Det får alle kommunens ansatte nu en belønning for. Billedet er fra en vaccinationdag i sidste uge på Stenhusbakken i Holbæk.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Corona-bonus til 4500 ansatte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Corona-bonus til 4500 ansatte
Holbæk - 20. januar 2021 kl. 21:16
Af Agner Ahm

Alle ansatte i Holbæk Kommune - der er omkring 4500 - skal have en bonus på 900 kroner for »en enestående og ekstraordinær stor indsats« i corona-perioden.

arrow Læs også: Glade for corona-anerkendelse

Det har Holbæk Kommunalbestyrelse vedtaget i dag, onsdag. Alle partier bakkede op om forslaget.

Det var Enhedslisten, som helt bogstaveligt satte sagen på dagsordenen. Partiet havde nemlig fået et forslag på dagsordenen, som var rettet mod kommunens sundheds- og plejepersonale - de »har stået i første række for årets udfordringer«, som partiet formulerede det.

EL foreslog at give en bonus på 1000 kroner til de omkring 1000 ansatte i disse faggrupper.

Det var der forståelse for hos de øvrige partier, men holdningen var, at mange andre faggrupper også har ydet en ekstraordinær indsats. Og de burde også belønnes.

Borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) samlede partiernes ønsker til et mere omfattende, fælles forslag. Og det blev vedtaget af en enig kommunalbestyrelse. Forslaget betyder, at samtlige ansatte får en bonus på 900 kroner.

Bonus-ordningen vil koste 4,1 millioner kroner, som tages af puljen til uforudsete udgifter eller måske nogle af overførslerne fra sidste år til i år.

Ordningen lægger op til, at pengene fordeles ud til hver arbejdsplads. Her skal medarbejderne og ledelsen sammen med medarbejder-organisationerne beslutte, hvordan pengene skal bruges.

En mulighed er, at hver medarbejder får et gavekort til lokale restauranter, butikker eller kulturarrangementer. En anden mulighed er, at medarbejderne holder en eller anden form for fælles arrangement for pengene.

Nu skal der laves et præcist forslag, og når det er klar og vedtaget i kommunalbestyrelsen, kan man melde ud, hvornår belønningen til de ansatte er parat.

arrow Et columbus-æg eller skævt signal?
21. januar 2021 kl. 10:57 Opdateret: kl. 10:57
Er det en god idé at udnævne politikere til ambassadører?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk