24. oktober 2021
Christian Fuhlendorff, Thomas Warberg og Specialklassen er klar til at varme op under publikum på Holbæk Teater. Foto: Holbæk Teater/Sjællands Teater
Christian Fuhlendorff, Thomas Warberg og Specialklassen er klar til at varme op under publikum på Holbæk Teater. Foto: Holbæk Teater/Sjællands Teater
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Comedy-måned på Holbæk Teater

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Comedy-måned på Holbæk Teater
Holbæk - 28. september 2021 kl. 20:30

De tre shows på Holbæk Teater har egentlig været udsolgt længe - men med ophævelse af Covid-19 restriktionerne har teatret nu åbnet op for hele salen, så flere publikummer har mulighed for at opleve de kendte standup-komikere.

Og det kan mærkes på billetsalget, at publikum har særlig interesse i at mødes om ironien og grinet, lyder det fra teatret.

Christian Fuhlendorff, Thomas Warberg og Specialklassen er klar til at varme op under publikum på Holbæk Teater. Foto: Holbæk Teater/Sjællands Teater.

Den 11. oktober klokken 19 besøger Thomas Warberg Holbæk Teater med sit nye One-man show "Et storslået Menneske".

Han stiller skarpt på de mange subjektive versioner af virkeligheden, som vi bliver konfronteret med i hverdagen. Vi lever i en tid hvor følelser og holdninger overtrumfer fakta, og det kan få verden til at se temmelig fiktiv ud.

Foruroligende, men også hysterisk morsomt, i hvert fald når Thomas Warberg udleverer virkeligheden, som han oplever den. "Et storslået menneske" er Warbergs fjerde One-man show.

Den 20. okt. kl. 19.00 og 21.30 gæster Christian Fuhlendorff teatret med sit nye show "Det Sjovt". Den røde tråd er klippet over og budskab og den påklistrede moral er droppet, for at få plads til endnu mere sjov. "Hver aften skal være unik", siger Christian Fuhlendorff. "Jeg kommer ikke bare til at stå og lire et manus af, for så kan I sgu lige så godt vente til showet kommer på tv. Selvfølgelig er jeg velforberedt, har gennemøvet materialet og har ikke gjort brug af tekstforfattere. Jeg vil bare gerne tilbage til udgangspunktet - én person og én mikrofon. Jeg vil tilbage til det, der gjorde, at jeg forelskede mig i genren for 20 år siden".

Specialklassen har med stor succes besøgt Holbæk Teater flere gange og denne gang - den 28. okt. kl. 20.00 - er det med deres nye show "Rider på Bølgen". Specialklassen består af de professionelle skuespillere og komikere Kasper Le Fevre, Kasper D. Gattrup og Rasmus Søndergaard, som improviserer sig igennem scener og sketches baseret på publikums idéer.

Som publikum bliver man en del af komikken. Om man slynger stikord ud eller bare griner med.... Og det kan være svært at få grinerynkerne glattet ud bagefter.

Billetter til alle tre shows kan bookes på sjællandsteater.dk

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk