19. november 2018
Stig Michael med sin bog »Den gamle rige konge« Den kan også fås på tysk,fransk, spansk eller engelsk. Foto: Michael Hansen
gallery icon

Se billedserie

Stig Michael med sin bog »Den gamle rige konge« Den kan også fås på tysk,fransk, spansk eller engelsk. Foto: Michael Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Clairvoyant-kommentar skabte forfatterdrøm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Clairvoyant-kommentar skabte forfatterdrøm
Holbæk - 09. november 2018 kl. 21:03
Af Michael Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Stig Michaelsen med pseudonymet Stig Michael, havde i over to år drømt om at udgive en bog, men det var først, da en clairvoyant fortalte ham, han skulle begynde at skrive børnebøger, at han lyttede og tog sig sammen. Nu er bogen endelig klar til udgivelse på hele fire fremmedsprog.

Bogen hedder »Den gamle rige konge« og er et klassisk eventyr med en morale, som handler om at tage fra de rige og give til de fattige.

Interessen for at fortælle historier har altid fuldt den 53-årige forfatter Stig Michael gennem hele livet og med en uddannelse som pædagog har han tit delt sine fortællinger med forsamlingen, når de har været på udflugter.

-Det ligger mig ikke fjernt at skrive historier, og når jeg fortalte historier til børnene på kolonier, var det noget, som jeg opdigtede, imens jeg fortalte børnene historien, så interessen har altid været der, siger Stig Michael.

Men en ting var at fortælle en historie over lejrbålet på kolonien, noget andet var at give sig i kast med at skrive en bog, og for Stig Michael tog det da også over to år, før han begav sig ud i det projekt. Det afgørende øjeblik skete, da han mødte clarivoyanten Anne-Marie Østersø til et aftenarrangement.

- Hun fejer benene totalt væk under mig ved at fortælle alle mulige ting, hvor man tænker, hvordan ved du det? Og da hun slutter af med at sige, at jeg burde skrive børnebøger, tænkte jeg, at jeg hellere måtte give mig i kast med det, siger Stig Michael.

Udgivelsen er Stig Michaels første og en ting, som eventyret bærer præg af, er de mange tegninger, som underbygger tekstens indhold, og det er helt bevidst forklarer Stig Michael.

- Det gør en stor forskel, at der er mange illustrationer. Det bliver lidt mere spiseligt, spændende og visuelt at læse en bog på den måde. Det er en dejlig nem bog at gå til, også hvis man vil øve sig på et nyt sprog. Så på den måde vil det være rigtig givtigt for børnene at give sig i kast med den, afslutter Stig Michael.

Som en del af den store boglancering på Holbæk Bibliotek den 24. november klokken 11 udlodder Stig Michael tre gratis eksemplarer af »Den gamle rige konge« til de tre første børn, som dukker op.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk