12. november 2018
-Jeg er superglad for at kunne arbejde herhjemme, i mit nye køkken, fortæller Lasse Trolddal Nielsen fra Præstegården Jyderup. 

Fotos: Elisa Hauerbach
gallery icon

Se billedserie

-Jeg er superglad for at kunne arbejde herhjemme, i mit nye køkken, fortæller Lasse Trolddal Nielsen fra Præstegården Jyderup. Fotos: Elisa Hauerbach
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Cateringfirma overtager præstegård og åbner folkekøkken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Cateringfirma overtager præstegård og åbner folkekøkken
Holbæk - 15. august 2018 kl. 06:31
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er en drøm som går i opfyldelse, når indehaverne af Præstegården Jyderup inviterer til reception i deres eget, nybyggede, industrikøkken.

- Det er slut med vores cateringfirma Gastrorama. I fremtiden laver og leverer vi den samme gode mad præcis som vi plejer, men firmaet hedder nu »Præstegården Jyderup«, fortæller Lasse Trolddal Nielsen der sammen med sin hustru, Pia Trolddal Nielsen, driver cateringvirksomhed, »spisehus/selskabslokaler« og gårdbutik på Holbækvej 122 i Jyderup.

Klar til leveringer

Lasse fortæller, med slet skjult begejstring - og strålende øjne, om det nye køkken, der for få måneder siden »bare var et hul i jorden«.

- Det begyndte at gå stærkt, allerede efter påskemarkedet, da vi vidste at vi ville få godkendelse til overtagelse og ombygning. De sidste par måneder har vi knoklet med at få køkkenet færdigt og nu er det klart og taget i brug. Det er en underlig, men meget, meget god fornemmelse. Cateringvirksomheden kører videre som hidtil, bare med det nye navn, siger han.

Folkekøkken

Hver tirsdag skal der være folkekøkken i præstegårdens lokaler og cateringvirksomheden kører på fuldt drøn, så der er travlhed i det nye køkken.

Når der er folkekøkken, serveres der god og »ærlig mad« uden »fine fornemmelser«.

- Det er god mad til en fornuftig pris, og dermed en oplagt måde at bruge et par timer i selskab med gode venner eller sin familie. Man køber billetter i forvejen via Billetto, og så møder man op klokken 18.00 - spiser, hygger og drikker kaffe - til folkekøkkenet slutter klokken 20.00. Menuen kan ma se på hjemmesiden, første gang er tirsdag den 28. august, hvor menuen er cornflakes-paneret kylling med ovnfritter, hvidløgsmayo og sæsonens salater. Til dessert er der jordbæris med hvid krystalliseret chokolade. Til maden serveres vand - med eller uden blid brus. Andre drikkevarer kan tilkøbes. Til desserten serveres kaffe eller te.

Reception

I anledning af overtagelsen og ombygningen, inviterer parret til reception i Præstegården Jyderup, fredag den 17. august klokken 15.00-18.00. Her vil dagens gæster blandt andet få lov at se det nye køkken - og det nye kontor, som Pia Trolddal Nielsen i fremtiden skal administrere driften af Præstegården Jyderup fra. Man kan også se det nye vareudvalg i gårdbutikken, der i holder åbent fra tirsdag til lørdag, med første åbningsdag på receptionsdagen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk