4. august 2021
Der er kun et ikke særligt indbydende offentligt toilet til tissetrængende i bymidten. Det udskiftes efter planen i løbet af efteråret med et tilsvarende, mens en ny plan ikke har et ord om offentlige toiletter til at forbedre bymidten. En fejl, beklager arbejdsgruppens formand. En mangel, siger Byforums chef. Foto: Margit Pedersen
Der er kun et ikke særligt indbydende offentligt toilet til tissetrængende i bymidten. Det udskiftes efter planen i løbet af efteråret med et tilsvarende, mens en ny plan ikke har et ord om offentlige toiletter til at forbedre bymidten. En fejl, beklager arbejdsgruppens formand. En mangel, siger Byforums chef. Foto: Margit Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bymidten er ikke for tissetrængende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Bymidten er ikke for tissetrængende
Holbæk - 22. juli 2021 kl. 15:37
Af Margit Pedersen

Når man vil have turister og butikskunder til at blive lidt mere end fem minutter i bymidten, skal det være muligt at komme på toilettet. Men tissetrængende i Holbæks bymidte er udfordret med kun et tissehus, der ikke er særligt indbydende og nogle gange låst i længere tid. Og der er ikke et ord om offentlige toiletter i en ny plan for midtbyen.

Det uhumske skal gerne ændres, når det nedslidte, kommunale og offentlige toilet efter planen i løbet af efteråret udskiftes.
Det erstattes af et tilsvarende med pissoir og toilet, og som i dag er der låst af mellem klokken 20 til næste morgen klokken 8.

Forskellen bliver rengøringen. Den slidte bygning er svær at gøre rent, derfor ser det beskidt ud, selv om det under coronapandemien gøres rent to gange dagligt mod normalt en gang, oplyser Birgitte Jensen. Holbæk Kommune, Drift og Vedligehold.

Et nyt offentligt toilet ændrer dog ikke på, at mange har svært ved at finde det, selv om er skilt på Ahlgade ved Holbæk Elefant Apotek.
Det ændrer heller ikke på, at i Holbæk skal man holde sig efter klokken 20.

Et nyt toilet er dog en opgradering - hvis det undgår hærværk og at blive okkuperet af en - måske - hjemløs, som det nuværende har været til gene for rengøringsfolk og kunder.

Kan byen så være bekendt kun at have et toilet og dårlig skiltning? Nej siger Jan Vestergård, chef for Holbæk Byforum.
- Der er basisting, som skal være i orden i en bymidte. Det er rengøring, skiltning og offentlige toiletter. Ganske vist løser cafeer og butikker et problem, når de tillader ikke-kunder at bruge deres toiletter. Men under coronapandemien har alle måske ikke ønsket at låne toiletter ud, bemærker han.

I den ny plan for bymidten er offentlige toiletter ikke nævnt. Det håber han, der ændres på. Byforum har selv besluttet at have toiletvogne ved arrangementer som det kommende aftensalg.

- Det er en klar fejl, at offentlige toiletter ikke er en del af bymidteplanen. Der er talt om bedre faciliteter på havnen, men det kan man ikke kalde bynært. Nu skriver jeg til administrationen for at høre, hvad vi kan gøre ved det. Måske kan toiletter tænkes ind ved renovering eller ombygninger, siger Christian Ahlefeldt-Laurvig (V), formand for bymidteplanens arbejdsgruppe.
Han mindes de underjordiske toiletter på Ahlgade ud for Grand-bygningen. Det var og vil være en god placering for endnu et centralt offentligt toilet.

Bliver man spurgt om vej til et toilet på gaden, er der også toiletter på Holbæk Station formedelst en femkrone. Biblioteket og museet er også en mulighed, og der er kundetoiletter i blandt andet Føtex og Slotscentret, mens toiletterne på Markedspladsen er lukket uden for skøjtesæsonen på grund af hærværk og svineri, oplyser Kasper Lumholdt, Sidesporet.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk