8. juli 2020
Her er det to medarbejdere fra JR Service & Montage i Gislinge, som er i gang med at afbrænde ukrudt i Nygade. 

Foto: Holbæk Byforum.
gallery icon

Se billedserie

Her er det to medarbejdere fra JR Service & Montage i Gislinge, som er i gang med at afbrænde ukrudt i Nygade. Foto: Holbæk Byforum.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bymidten er blevet shinet op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bymidten er blevet shinet op
Holbæk - 29. juni 2020 kl. 20:00
Af Jette Bundgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Holbæk Byforum har gennemført en omfattende rengøring af de centrale gader i Holbæk. Til efteråret følger Holbæk Kommunes arbejde med at genoprette fugerne mellem brostenene på Ahlgade. Begge dele for at gøre bymidten mere hyggelig og rar at færdes i.

Det er et lokalt firma fra Gislinge, JR Service & Montage, som har brændt ukrudt og fjernet græs, affald og cigaretskodder på Ahlgade, i Nygade og i Labæk og Smedelundsgade.

Chef for Holbæk Byforum Jan Vestergård fortæller:

- Hvis man først får øje på det, er det svært ikke at se de mange cigaretskodder, glasskår og andet skrald, som giver byen et nusset udseende. Det trækker den positive oplevelse af at færdes her i den forkerte retning, så nu giver bymidten en ekstra grundrengøring. Til glæde for de lokale borgere, der handler her, og de turister som forhåbentlig vil lægge vejen forbi i deres sommerferie.

I hverdagen er det butiks- og caféejerne, som står for rengøringen af de halvanden meter fortov nærmest bygningerne, mens kommunen tager sig af resten. Arbejdet bliver dog besværliggjort af, at fugerne mellem brostenene i belægningen er sunket, så eksempelvis cigaretskodder er svære at få op. Det skal en større renovering, der starter i efteråret råde bod på.

Det er senior projektleder Lars Brandt Christensen fra Holbæk Kommune, som er ansvarlig for projektet, der har et budget på 2. mio. kroner.

- Ved udbedringen af fugerne vil vi bruge en elastisk fuge, som minder om Epoxy. Vi har tidligere brugt den andre steder i kommunen i for eksempel rundkørsler. Den er god til at optage vibrationer og holder længere end en almindelig cement- og mørtelfuge. Det ville ikke komme bag på mig, hvis den holder i mere end tyve år, siger Lars Brandt Christensen om projektet.

Inden sommerferien laves de første 50 kvadratmeter (ud for den Værsgo på Ahlgade) som et forsøgsområde, så alle involverede kan se det an og give grønt lys, inden fugeprojektet for alvor går i gang. Det forventes at foregå i september og oktober måned, hvor der ifølge Lars Brandt Christensen vil blive taget hensyn til dem, som færdes i gaden.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk