16. november 2019
En del af beplantningen er nu fjernet på byggegrunden i Holbæk Have 11, og om et par uger begynder arbejdet med at banke pæle i jorden til fundamentet.
gallery icon

Se billedserie

En del af beplantningen er nu fjernet på byggegrunden i Holbæk Have 11, og om et par uger begynder arbejdet med at banke pæle i jorden til fundamentet.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byggegrund er ryddet for træer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byggegrund er ryddet for træer
Holbæk - 22. oktober 2019 kl. 14:52
Af Kaj Ove Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I mange år har grunden på Holbæk Have 11 i Holbæk ligget gemt væk bag en tæt beplantning. Randbevoksningen bevares, men en del af træerne på grunden er fjernet. Om to uger går jordarbejdet i gang for at gøre klar til 96 nye almene boliger (lejeboliger).

Det første spadestik blev taget for tre uger siden.

- Vi er færdige med at fjerne de træer, der skal væk. Nu skal vi fjerne mulden, før vi begynder med gravearbejdet og at banke pæle ned, fortæller Lars H. Nielsen fra totalentreprenøren Adsbøll Entreprise A/S. Han er afdelingsdirektør for Sjælland med kontor i Borup.

Ti etager bliver nået til sommer

- Mellem den 5. og 10. november begynder vi at grave og banke pæle ned. Der er noget leveringstid på pælene. Der skal cirka 150 pæle 18 meter ned i jorden, forklarer Lars H. Nielsen.

Den del af arbejdet vil løbe over cirka tre måneder, hvor der jævnligt bliver banket pæle i jorden. Sideløbende går betonarbejdet til fundamenterne i gang.

Den højeste af bygningerne bliver på 10 etager. Den vil være oppe i fuld højde omkring sommerferien næste år. De 96 boliger skal efter planen være klar til indflytning i forsommeren 2021.

Fra 1969 til 2014 havde Brunhøjskolen/Center for Specialundervisning adresse på stedet. Bygningerne blev revet ned i 2015.

To boligselskaber er fusioneret

Det har hidtil været Boligselskabet Midtsjælland, der har stået som bygherre på de 96 lejeboliger. Fra 1. januar 2020 bliver det imidlertid Boligselskabet Alliken, efter at en planlagt fusion blev endeligt vedtaget på repræsentantskabsmødet i Alliken i sidste uge.

- Formålet er at skabe en bedre økonomi. Ved at optimere driften med flere boliger kan man gøre administrationen så billig som muligt, siger Bent Gordon, der er kundechef i Boligselskabet Alliken. Selskabet har en forretningsføreraftale med Domea.dk.

Formand for Boligselskabet Alliken er Maja Hansen, Kalundborg. Der er afdelinger i Holbæk, Kalundborg og Lejre Kommuner.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk