23. juni 2021
Schoeller Plast producerer blandt andet transportkasser og paller til supermarkedskæder, og de har i coronaåret 2020 haft stigende efterspørgsel på de produkter. På billedet er det direktør Jan Bybjerg Pedersen.
Schoeller Plast producerer blandt andet transportkasser og paller til supermarkedskæder, og de har i coronaåret 2020 haft stigende efterspørgsel på de produkter. På billedet er det direktør Jan Bybjerg Pedersen.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bundlinjen er tredoblet i et coronaår

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Bundlinjen er tredoblet i et coronaår
Holbæk - 17. maj 2021 kl. 12:25
Af Kaj Ove Jensen

For mange virksomheder blev 2020 et økonomisk presset år på grund af udbruddet af Covid-19. Hos Schoeller Plast i Nr. Jernløse har der dog været så godt gang i aktiviteterne, at overskuddet efter skat er blevet tredoblet.

Resultatet landede på syv millioner kroner mod knap 2,4 millioner kroner i 2019. Bruttofortjenesten steg fra 36,3 til 45 millioner kroner.

En større grad af effektivisering hos virksomheden og vækst blandt kunderne er hovedårsagerne til fremgangen hos plastproducenten på Hovedgaden 21 i Nr. Jernløse.

- Har haft rigtig travlt

- Vi har været heldige og har haft rigtig travlt. I marts 2020 tænkte vi, hvad vi ville løbe ind i af udfordringer, men aktivitetsniveauet har ligget højere hos flere af vores kunder. På grund af coronaen har flere arbejdet hjemme, og der er solgt flere varer i supermarkedskæderne. Her leverer vi transportkasser og paller, og vi har kunnet mærke, at kæderne har haft brug for flere af dem, forklarer Jan Bybjerg Pedersen, der er direktør hos Schoeller Plast.

Virksomheden kan også mærke, at der er fortsat stigende fokus på genanvendelse og CO2-reduktion hos mange virksomheder. Her lagde Schoeller Plast for tre år siden en plan om at være med helt fremme.

- Det rammer os på en positiv måde. Vi har været forud med hensyn til at kunne møde vores kunders krav, siger Jan Bybjerg Pedersen.

Flere medarbejdere

Forventningen til det indeværende år er, at brutto­fortjenesten mindst vil ligge omkring samme niveau som i 2020, og måske bliver det højere. Fremgangen har også betydet en jævn fremgang i antallet af medarbejdere de seneste år.

Mens det gennemsnitlige antal medarbejdere lå på 42 i 2017, voksede det til 49 i 2018. Året efter steg det til 55, og i 2020 fik det endnu et nøk opad til 58.

Egenkapitalen er steget fra 46,9 millioner kroner i 2017 til 54,8 millioner kroner i 2020.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk