24. oktober 2020
Repræsentanter for ni partier skrev søndag formidddag under på budgetaftalen. Bagefter var der fotografering med behørig corona-afstand. Michael Suhr (K) kunne ikke være ril stede ved fotograferingen. Foto: Holbæk Kommune
Repræsentanter for ni partier skrev søndag formidddag under på budgetaftalen. Bagefter var der fotografering med behørig corona-afstand. Michael Suhr (K) kunne ikke være ril stede ved fotograferingen. Foto: Holbæk Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Budgetforlig: Det siger partierne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Budgetforlig: Det siger partierne
Holbæk - 20. september 2020 kl. 11:06

Alle partier i Holbæk Kommunalbestyrelse skrev søndag aften under på en aftale om næste års budget.

arrow Læs også: De riges partier ønsker skattelettelser

I en pressemeddelelse fra kommunen har partierne givet disse kommentarer til forliget:

John Harpøth, Dansk Folkeparti:

- Årets budget aftale er sagt på jysk slet ikke så ringe endda. DF har stort set fået de ting med som vi på forhånd havde sat som mål, og ikke mindst ærligt meldt ud om. På ældreområdet er stort set alle tidsler ryddet af vejen. Klima og Miljø området har også fået tilført ekstra midler, ligesom der er penge til naturen, indsatser i forhold til vildkatte og mågebekæmpelse. Vi er derfor i DF tilfredse med et budget, der lover godt for de kommende år.

Karen Thestrup Clausen, Enhedslisten:

- Der er mange gode aftryk af enhedslistens arbejde i næste års buget. Det gælder i forhold til folkeskolen, den grønne omstilling og i form af aflyste besparelser på ældreområdet. Der er dog fortsat mangler - her bør især handicapområdet huskes.

Camilla Hove Lund, Venstre:
- I Venstre er vi glade for en budgetaftale, hvor der både er plads til at tilgodese velfærd, samt en langtidsinvestering i kommunens økonomi ved understøttelse af vores erhvervsliv, og en fortsat satsning på forebyggelse.

Emrah Tuncer, Radikale Venstre:

- Radikale Venstre glæder sig over det brede forlig, hvor folkeskolen igen er prioriteret med et kvalitetsløft samt fokus på istandsættelse af faglokaler og midler til at bygge nye skoler og børnehuse. At vi i budgetaftalen har stort fokus på klimaet og miljøet er vi tilfredse med, men havde gerne set, at vi havde investeret flere midler til klimaindsatsen. Vi glæder os ydermere over, at erhvervslivet bliver tilgodeset så den nye erhvervspolitik kan realiseres. At vi har fået annulleret de besparelser på ældre- og socialområdet, der var blevet lagt op til, er vi særligt stolte over. Vi glæder os over, at der i anlægsbudgettet fortsat er fokus på vores lokalområder.

Bente Röttig, Socialistisk Folkeparti:

- Jeg er glad for, at det for 3. år i træk er muligt at give flere penge til velfærdsområderne og at en enig kommunalbestyrelse bakker op om det. Især på det specialiserede socialområde har jeg kæmpet for det økonomiske løft på mere end 5 mio., som er "nye" penge, og som bla. skal bruges til flere rådgivere og bedre indsatser for børn og voksne på området.

Finn Martensen, Lokallisten for Holbæk Kommune:

- Lokallistens DNA er i høj grad aflæselig i budget 2021 og overslagsårene. Det er et økonomisk ansvarligt, bredt politisk vedtaget budget med en styrkelse af lokalsamfundene, Folkeskolen og erhvervslivet. Der investeres i mennesker, og der er midler til særligt udsatte. Samtidig sikres der kommunal vækst gennem anlægsmidler og en stærk understøttelse af kommunens boligstrategi. Sidst men ikke mindst lægges sporene ud til en grønnere kommune til gavn for fremtidige generationer.

Michael Suhr, Det Konservative Folkeparti:

- Konservative er gået med på budget 21 på baggrund af, at skatten og dækningsafgiften er gået i proces og at decentraliseringen er startet på skoleområdet. Konservative ønsker hele kommunen decentraliseret. En hver beslutning skal tages på laveste niveau med færrest muligt involveret.

Søren Stavnskær, Liberal Alliance:

- Selvom der fra starten ikke var lagt op til et Liberal Alliance budget, så viste det sig under forhandlingerne der også kunne blive plads til os, det er vi glade for. Vi glæder os over der sættes penge af til at løse myldretidstrafikken ind og ud af Holbæk by, naturskolens bevarelse, de anlægsmæssige tiltag i lokalområderne og ikke mindst en aftale om vi starter med at fjerne dele af dækningsafgiften og kigge på skatterne fra 2022 til gavn for vores erhvervsliv. Kort sagt, et budget der giver noget til alle.

Lars Roost Dinesen, Socialdemokratiet:

- En aftale, hvor alle partier er med, er i sig selv et godt signal. At budgettet samtidig er det bedste i de 7 år, jeg har været med, er virkeligt rart. Og det gælder for velfærdsområderne, driften såvel som for anlæg, og det giver ro i organisationen. I socialdemokratiet er vi utrolig glade for, at vi med budgettet sætter gang i udmøntningen af boligstrategien og helt konkret sætter gang i lokale bolig projekter i Svinninge, Regstrup og på Orø. Og det er kun starten. Vi vil den lokale udvikling i hele kommunen.

arrow Partierne enige om næste års budget
20. september 2020 kl. 11:04 Opdateret: kl. 11:04
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk