21. november 2019
Fem partier står bag budgetforliget - her er det Bente Røttig (SF), John Harpøth (DF), Christina Krzyrosiak Hansen (S) og Karen Thestrup Clausen (EL). Også Lokallisten er med i forliget.
Fem partier står bag budgetforliget - her er det Bente Røttig (SF), John Harpøth (DF), Christina Krzyrosiak Hansen (S) og Karen Thestrup Clausen (EL). Også Lokallisten er med i forliget.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Budgetforlig: Borgerne skal have mere velfærd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Budgetforlig: Borgerne skal have mere velfærd
Holbæk - 18. oktober 2019 kl. 09:14
Af Agner Ahm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mere velfærd er det vigtigste. Det står der i den aftale, som et solidt flertal i Holbæk Kommunalbestyrelse torsdag indgik om kommunens budget for 2020.

De borgerlige partiers ønsker om at kigge på skatten er ude. Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Lokallisten, Enhedslisten og SF vil noget andet.

Som ventet får folkeskolerne et løft på 15 millioner kroner. Og så er den foreslåede besparelse på fem millioner på børnepasningen fejet af bordet.

De ældre kan se frem til bedre vilkår. Der afsættes otte millioner pr. år til at styrke hjemmeplejen. Samtidig annulerer flertalspartierne en række ældrebesparelser, som blev indført tidligere på året, da budgettet begyndte at skride. Og en række af de seneste spareforslag bliver også skrottet.

Specialområdet får 25,5 millioner mere, end området har i år. Men det er også her, man kan finde en lille del af forklaringen på, hvordan der er skaffet plads til velfærdsprioriteringen. I det oprindelige budgetforslag var der nemlig afsat yderligere 3,5 millioner. Men dem må socialudvalget altså undvære.

Helt overordnet har forligspartierne haft den fordel, at kommunens økonomi er forbedret i forhold til de stramme tider for et par år siden. Servicerammen, som sætter grænsen, har givet mulighed for et løft på i alt cirka 60 millioner.

Mindre i reserve
Det har dog ikke været helt nok til at dække regningen for forbedringerne. De resterende penge har flertalspartierne hentet især to steder. Det ene er den pulje af frie midler, som politikerne skaffede sig selv via effektiviseringer og besparelser. Her var der godt 11 millioner at tage af.

Det andet sted, som må holde for, er den reserve til uforudsete udgifter, som var afsat i budgettet. Planen var egentlig at øge reserven. Men nu bliver mindre end i år.

Forligspartierne er selv klar over, at det har konsekvenser: Budgetterne skal holdes, fastslås det i aftalen. Kniber det for et udvalg, må udvalget selv finde en løsning.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk