
I forbindelse med corona-nedlukningen er der flere kunder, som bruger længere tid foran deres skærme og får gener af det.
Hos Profil Optik i Jyderup har man bemærket en øget efterspørgsel på briller, der kan filtrere det blå skærmlys fra.
- Man behøver ikke at have synsnedsættelse for at opleve generne, som blandt andet kan vise sig som stærk hovedpine, søvnløshed og synsforstyrrelser. Man har ikke været ret opmærksom på det tidligere, men nu er der stor efterspørgsel på brillerne, der fungerer som lysblokker, men ikke nødvendigvis har styrke, siger butikschef Tina Raun fra Profil Optik i Jyderup.
Hun pointerer også, at nye briller med styrke godt kan leveres med indbygget blue blocker. Man skal bare sige det, når man bestiller brillen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her