21. oktober 2018
Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Lokallisten, Enhedslisten, Konservative og SF i Holbæk Kommunalbestyrelse har indgået en budgetaftale. Den præsenterede borgmester Christina K. Hansen (S) og repræsentanter fra partierne fredag. Foto: Anders Ole Olsen
Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Lokallisten, Enhedslisten, Konservative og SF i Holbæk Kommunalbestyrelse har indgået en budgetaftale. Den præsenterede borgmester Christina K. Hansen (S) og repræsentanter fra partierne fredag. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bred budgetaftale landet i Holbæk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bred budgetaftale landet i Holbæk
Opdateret 21. september 2018 kl. 16:38
Holbæk - 21. september 2018 kl. 16:00
Af Christina Quist
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fredag blev der indgået en budgetaftale i Holbæk Kommune.

Aftalen, som Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Lokallisten, Enhedslisten, Konservative og SF står bag, tager udgangspunkt i det arbejdsprogram, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Det vil sige, at det særligt er folkeskolen, beskæftigelsesområdet, de ældre og den grønne politik, der helt som ventet bliver prioriteret økonomisk næste år.

Under forhandlingerne er der dog også fundet plads til at tilgodese andre områder. Stort set alle besparelser på kulturområdet er eksempelvis droppet, ligesom der bliver afsat ekstra penge til området. Der er også fundet penge til at sætte gang i et pilotprojekt på socialområdet.

Der er hverken afsat penge til opførelsen af et nyt plejecenter i Holbæk eller nye cykelstier i 2019. Men i budgetaftalen er det skrevet ind, at der i 2020 skal sættes penge af til det.

- Det er et forlig, der er bredt, og som har tyngde. Det er jeg glad for. Dét budget, vi er endt ud med at have, er fælles, og jeg tror, at alle partier og listen kan se sig selv i det, sagde en glad borgmester Christina K. Hansen (S) på et pressemøde fredag på Katrinedalskolen i Tuse, hvor hun kaldte budgetaftalen »et skridt i den rigtige retning«.

Der skal stadig laves besparelser i Holbæk Kommune næste år. Og langt størstedelen af de besparelser på serviceområderne, der var lagt op til i budgetforslaget, har flertallet valgt at gennemføre.

LA står udenfor
Liberal Alliance er det eneste parti i kommunalbestyrelsen, som ikke er med i budgettet.

Ifølge Søren Stavnskær (LA) skyldes det, at partiet ville have skrevet ind i budgetaftalen, at man vil sænke skatten til 2017-niveau i de såkaldte overslagsår (2020 til 2022). Partiet havde også andre småting, de gerne ville have haft med i budgettet, men så langt kom man ikke i forhandlingerne, oplyser Søren Stavnskær.

Læs mere om budgetaftalen og dens indhold i dagbladet Nordvestnyt lørdag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk