27. september 2021
Flere »handlekraftige borgere« hjalp ifølge politiet til ved branden i Ladegårdsparken mandag. Billedet er taget i anden sammenhæng.
Flere »handlekraftige borgere« hjalp ifølge politiet til ved branden i Ladegårdsparken mandag. Billedet er taget i anden sammenhæng.
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brand i lejlighed: Handlekraftige beboere kom 61-årig mand til undsætning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brand i lejlighed: Handlekraftige beboere kom 61-årig mand til undsætning

Rygning i sengen kan være årsagen til en mindre brand i en lejlighed i Ladegårdsparken i går. Blandt andet to kvinder hjalp beboeren ud i sikkerhed.

Holbæk - 14. september 2021 kl. 10:42
Af Morten D. Christensen

En 61-årig mand måtte en tur på sygehuset for at blive tjekket for mulig røgforgiftning efter, at der mandag omkring klokken 12.30 udbrød en mindre brand i hans lejlighed i Ladegårdsparken Vest i Holbæk.

arrow Læs også: To tjekket for røgforgiftning efter brand i lejlighed

Også en 27-årig kvinde, der hjalp til på stedet, blev tilset i en ambulance, men ingen af dem skal, ifølge politiet, været kommet alvorligt til skade.

Kvinder kom til hjælp

Politiet arbejder ud fra en foreløbig teori om, at branden er opstået som følge af rygning i sengen eller anden brug af åben ild. Den 61-årige er endnu ikke blevet afhørt.

I hvert fald var det gløder i en dyne og madras, der gav kraftig røgudvikling.

Blandt andet to veninder, heriblandt en 31-årig kvinde, som dagbladet Nordvestnyt har talt med, kom manden til undsætning.

- Vi sad på en legeplads i nærheden og kunne høre en alarm. Og så kunne vi se, at der kom voldsomt meget røg ud fra en lejlighed. Der var en mand i lejligheden, som vi fik hjulpet ud, og jeg tog også dynen med gløder med ud, siger den 31-årige kvinde til Nordvestnyt.

Selv om de begge var inde i lejligheden led hverken hun eller veninden overlast.

- Vi har det fint begge to, og vi havde dækket vores næse og mund til, da vi gik ind i lejligheden. Jeg tror bare, at vi handlede i refleks, da vi opdagede, at der var røg, siger den 31-årige.

Politiet har også talt med kvinderne og bekræfter forløbet. I døgnrapporten bemærker politiet, at flere »handlekraftige borgere« hjalp til i forbindelse med branden.

Vestsjællands Brandvæsen sørgede for at slukke alle gløder. Der blev også luftet kraftigt ud i både opgang og nogle lejligheder.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk