21. august 2019
Borgerforslaget er en udløber af debatten om et muligt biogasanlæg ved Snævre. Foto: Per Christensen
Borgerforslaget er en udløber af debatten om et muligt biogasanlæg ved Snævre. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgerforslag får stor opbakning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgerforslag får stor opbakning
Holbæk - 20. februar 2019 kl. 12:56
Af Lisbeth A. Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For første gang siden indførelsen af muligheden i august sidste år er der nu udsigt til, at et borgerforslag er på vej mod behandling i kommunalbestyrelsen i Holbæk.

Forslaget går ud på, at der skal udarbejdes en helhedsplan for grøn energi i Holbæk Kommune, før der træffes beslutning om etablering af større energianlæg. Det blev offentliggjort på kommunens hjemmeside i mandags, og Holbæk Kommune oplyste i formiddags, at det p.t. har samlet støtte fra 450 borgere. Hvis mindst 710 borgere støtter forslaget inden den 21. april, skal det behandles politisk.

Forslaget er stillet af Karina Moll Ravn, der bor mellem Sdr. Jernløse og Mogenstrup, og det er en udløber af den aktuelle og intensive debat om et muligt biogasanlæg ved Snævre.

- Den primære årsag er, at når vi dykker ned i det her med biogas og den proces, der kører, og hvor meget det bidrager til klimaregnskabet, mener vi, at kommunen er i gang med knopskydning og skævvridning. Vi mener, at kommunen er ved at gøre i nælderne, siger hun og henviser til en strategisk varmeplan, som Holbæk Kommune fik udarbejdet i 2015, og påpeger, at den ikke tildeler biogas så stor en rolle i den grønne omstilling, som der nu er lagt op til.

- Men så er der nogen, der tilbyder et biogasanlæg, og så løber man med 280 kilometer i timen, lyder det fra stilleren af forslaget, der opfordrer til først at kigge på det store billede i stedet for at lave hovsa-løsninger.

Borgerforslaget kom samme dag, som Lokallistens tre kommunalbestyrelsesmedlemmer meldte ud, at de ikke lægger stemmer til hverken biogasanlæg i Snævre eller solceller i Maglebjerg, men opfordrer til, at der udarbejdes en samlet plan for arealer, der kan indgå i en energipark.

- Jeg synes jo, at det er super, at der er nogle parallelle tanker mellem borgerne og politikerne, siger Lars Qvist (LL).

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk