18. juni 2019
Befolkningstallet vokser beskedent i Knabstrup, og siden 2009 har et areal på Skolevej Nord ventet på grundkøbere. Nu skal både areal og byen boostes, første skridt er et borgermøde/workshop på søndag den 27. januar i Knabstrup Hallen. Foto: Mie Neel
Befolkningstallet vokser beskedent i Knabstrup, og siden 2009 har et areal på Skolevej Nord ventet på grundkøbere. Nu skal både areal og byen boostes, første skridt er et borgermøde/workshop på søndag den 27. januar i Knabstrup Hallen. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgere skal puste liv i stationsbyen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgere skal puste liv i stationsbyen
Holbæk - 24. januar 2019 kl. 06:26
Af Margit Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På 12 år er indbyggertallet i Knabstrup vokset fra 975 til 1095. Beskedent, men dog en fremgang. Nu viser prognoser, der bliver færre børn og voksne og flere ældre. Den udvikling skal stoppes, og det skal en workshop for alle borgere den 27. januar i Knabstrup Hallen være med til.

Der skal pustes liv i stationsbyen, så der kommer flere skatteborgere og børnefamilier til gavn for skole og børnehus, forretninger og foreninger, siger Jan Fjordbak, formand for Knabstrup Lokalforum.

Samme interesse har Holbæk Kommune, hvor udvalgene for børn og unge, kultur og fritid og projektudvalget for udvikling af lokalområder i oktober 2018 besluttede en særlig indsats for Knabstrup. Og der er bevilget penge til renovering af skole og børnehus og til trafiksikring.

På mødet kan borgere lufte visioner og drømme, planer og strøtanker. Der skal dannes arbejdsgrupper med deltagelse af borgere, embedsfolk og politikere, men der er ingen tvang. Det er i orden bare at komme for at lytte og lufte sine tanker.

I forvejen har Knabstrup Bylaug og Lokalforum søsat projekter og planer. Men når alt hviler på frivillighed, sker det, at energien daler.

- Nu får vi mulighed for at videreudvikle projekter, sætte nye i gang og få fornyet energi, bemærker Jan Fjordbak til Nordvestnyt tirsdag.

En af arbejdsgrupperne skal arbejde med bosætning, og her håber Jan Fjordbak, at kommunen er interesseret i at ændre en lokalplan fra 2009 for Skolevej Nord. Det er udlagt til parcelhusbyggeri, men nu er der vist interesse for at bygge et bofællesskab på det kommunalt ejede areal.

Dagsorden for mødet kan findes på holbaek.dk/knabstrup og på Facebook. Man møder bare op, og børn er velkomne.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk