20. februar 2020
Efter drabet på en 18-årig mand i april i år var politiet til stede i Ladegårdsparken i Holbæk for at lede efter spor.
Efter drabet på en 18-årig mand i april i år var politiet til stede i Ladegårdsparken i Holbæk for at lede efter spor.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Boligblok ramt af flere skud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Boligblok ramt af flere skud
Opdateret 03. januar 2020 kl. 11:31
Holbæk - 23. december 2019 kl. 11:30
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Intet tyder på, at nogen personer blev ramt, men Midt- og Vestsjællands Politi ser alligevel med stor alvor på, at der natten til søndag klokken 01.04 blev løsnet flere skud i området ved Ladegårdsparken i Holbæk.

arrow Læs også: Skud gik gennem rude

Politiets teknikere har fundet flere skudhuller i murværket tæt ved vinduer til lejligheder i anden sals højde ved en opgang i Ladegårds­parken Øst. Der blev også fundet afskudte patronhylstre på jorden i området mellem Ladegårdsparken og Skagerakvej.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi mandag formiddag til dagbladet Nordvestnyt, men kommunikationsmedarbejder Martin Bjerregaard vil ikke fortælle, hvilken opgang det drejer sig om.

- Vi ved ikke præcist, hvad målet for skuddene har været. Vi har sikret ammunition på stedet, som nu skal undersøges nærmere, men det tyder på, at skuddene er affyret med et håndvåben af en slags, siger Martin Bjerre­gaard.

Fire unge mænd afhørt

Politiet fik i minutterne efter klokken 01 natten til søndag flere anmeldelser fra borgere, der mente at have hørt skud i området.

- Politiet reagerer selvfølgelig på det, men vi havde nok også en formodning om, at det kunne handle om fyrværkeri. Men det viser sig altså, at der er blevet affyret skud, og det ser vi på med stor alvor, siger Martin Bjerregaard.

Han oplyser, at politiet i området fik kontakt til fire unge mænd, som blev anholdt, men efterfølgende løsladt. De fire er ikke sigtet for noget på nuværende tidspunkt, idet politiet afventer resultatet af de tekniske undersøgelser.

Det drejer sig om to mænd fra Odsherred Kommune på 18 og 19 år samt to mænd fra Holbæk på 20 og 26 år.

- De bliver truffet et sted i området, men ikke på det sted, hvor der er blevet skudt. Vi kender én af dem i forvejen fra episoder i Vestsjælland den senere tid. Men ingen af dem har kunnet bidrage med oplysninger, lyder det fra Martin Bjerregaard.

Skuddrab uopklaret

Det er ikke første gang, at der løsnes skud i Ladegårdsparken. I slutningen af april i år blev en 18-årig mand dræbt af skud i Ladegårdsparken Vest i en episode, der formentligt har forbindelse til konflikten mellem Vang-grupperingen og Bandidos i Holbæk.

En 25-årig mand med tilknytning til Bandidos har været sigtet og fængslet for drabet, men han blev løsladt i august. Drabet er fortsat uopklaret.

Midt- og Vestsjællands Politi er opmærksom på om skyderiet natten til søndag kan være led i en konflikt mellem forskellige grupperinger.

- Vi holder øje med, om der er en konflikt som er ved at eskalere. Det er heldigvis ikke hver dag, at der bliver skudt i det område, men vi ved jo, at der er en historik, og politiet følger situationen intenst, siger Martin Bjerregaard.

Han tilføjer, at politiet meget gerne vil høre fra personer, der kan have observeret noget i området omkring Ladegårdsparken i tiden omkring klokken 01 natten til søndag. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

OPDATERING 3. JANUAR 2020: Midt- og Vestsjællands Politi oplyser 3. januar 2020, at hullerne i murværket alligevel ikke skyldes skud, men derimod afskalning af facaden. Politiet fastholder, at der er fundet afskudte patronhylstre i området.

arrow Ny skudepisode i boligområde - mulig flugtbil fundet udbrændt
10. februar 2020 kl. 08:55 Opdateret: kl. 08:55
arrow Politi med ny melding: Huller i mur var alligevel ikke skud
03. januar 2020 kl. 11:21 Opdateret: kl. 11:21
arrow 18-årig dræbt af skud: Nu er drabssigtet mand løsladt
22. august 2019 kl. 14:55 Opdateret: kl. 12:48

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk