13. juni 2021
Mange har været ramt under coronaen og nedlukningerne. Det gælder også Gislinge Boldklub. For at sige tak for støtten under pandemien havde boldklubben derfor gjort lidt ekstra ud af årets ungdomsafslutning.
gallery icon

Se billedserie

Mange har været ramt under coronaen og nedlukningerne. Det gælder også Gislinge Boldklub. For at sige tak for støtten under pandemien havde boldklubben derfor gjort lidt ekstra ud af årets ungdomsafslutning.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Boldklub takkede for støtten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Boldklub takkede for støtten
Holbæk - 11. juni 2021 kl. 18:20
Af Christina Quist

Grill, hoppeborg og hygge.
Det var, hvad der var på programmet, da Gislinge Boldklub fredag havde inviteret til ungdomsafslutning for spillerne og deres familier på boldbanerne på Idrætsvej i Gislinge.

Omkring 180 havde på forhånd meldt deres ankomst. Måske, fordi boldklubben i år havde valgt at lave en lidt anderledes afslutning, fortalte Stine Ravn Nielsen, der er formand i Gislinge Boldklub.

- Normalt plejer vi at lave en træningsafslutning med lidt pasta og kødsovs bagefter. Men denne gang ville vi gerne gøre lidt ekstra ud af det, fortalte formanden.

- Coronaen har jo været her, og den har også spillet os et puds. Vi kunne i lang tid ikke træne og spille kampe. Og alligevel har forældrene betalt kontingent. På et tidspunkt kunne man også indbetale 50 kroner til støtte til klubben. Det var der rigtig mange, der gjorde. Derfor ville vi lave en ordentlig afslutning. Som tak for støtten under corona, fortalte Stine Ravn Nielsen.

Fodboldsskole i uge 26

De mange fremmødte til fredagens afslutning havde medbragt deres egen mad, de kunne tilberede på stedet, og derudover var der mulighed for at købe slushice og popcorn til fem kroner.

- Det her er ikke noget, vi skal tjene penge på. Det handler om sammenhold og fællesskab, for det er dét, der bærer klubben. Det viser opbakningen i dag også. Det er dejligt, der er kommet så mange. Det havde jeg slet ikke regnet med, sagde Stine Ravn Nielsen.

Selvom der var tale om en afslutning, går klubben og dens spillere dog ikke på sommerferie endnu.

Træningen fortsætter 14 dage mere, og i uge 26 er der fodboldskole.

Hvor langt tror du Danmark når ved EM
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk