22. oktober 2021
Den nye bog "Læsefidusens ABC" er del af et nyt skolestarts-koncept, der skal lette overgangen mellem daginstitution og skole. PR-foto.
Den nye bog "Læsefidusens ABC" er del af et nyt skolestarts-koncept, der skal lette overgangen mellem daginstitution og skole. PR-foto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bogreception er startskud til nyt skolestarts-koncept

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bogreception er startskud til nyt skolestarts-koncept
Holbæk - 26. september 2021 kl. 13:22
Af Karina Hansen

Fredag den 1. oktober klokken 16 kan børn, som står over for en snarlig skolestart, tage deres forældre i hånden og komme til bogreception på Børnebiblio­teket i Holbæk.

Her kan børnene få deres egen udgave af den nye bog »Læsefidusens ABC«, som skal være med til at lette overgangen fra daginstitution til skolegang.

For det er en overgang, der kan være hård og forvirrende for både børnene og deres forældre.

Derfor har Bibliotekernes Sprogspor i samarbejde med Dansklærerforeningen, Hol­­bæk Bog og Idé samt Holbæk Kommunes Læring og Trivsel udviklet konceptet »Sammen om Skolestart«, som skal skabe sammenhæng mellem hjem, daginstitution og skole i forbindelse med skolestarten.

Som del af konceptet har forfatter Mai-Britt Westi skrevet bogen »Læsefidusens ABC«, som skal inspirere børnene til samtaler, der kan skabe både nysgerrighed og tryghed omkring de forestående ændringer i deres liv.

Meningen med »Sammen om Skolestart« er, at de cirka 60.000 børn, som hvert år starter i skole, skal støttes i overgangen til skolen fra foråret 2022.

Det skal blandt andet ske ved at gøre »Læsefidusens ABC« tilgængelig for børnene på deres eget folkebibliotek. Men først skal projektet igennem et testforløb, hvor to børnehaver og to børnehaveklasser fra Holbæk og Herning får udleveret »Læsefidusens ABC«, og samtidig skal teste nogle af de aktiviteter og læringsforløb på sprogsporets hjemmeside, der sammen med bogen indgår i »Sammen om Skolestart«.

Det er denne testfase, som bogreceptionen den 1. oktober skyder i gang.

Gør tiden mere konkret

»Sammen om Skolestart« er et koncept med flere spor. Blandt andet indgår et årshjul, som skal hjælpe de voksne med at gøre tiden mere konkret for børnene.

- Det med tiden kan være rigtig svært for børnene. For hvad betyder det egentlig, når de voksne fortæller dem, at de skal i skole næste år, forklarer Rikke Rørbeck Drustrup, som er vicebiblioteksleder hos Holbæk Biblio­tekerne.

Forældre og børn får også adgang til printark med læsefidusen og lillefidusen.

-Så kan de hygge sig med rollespil, hvor den voksne måske er læsefidusen, og barnet er lillefidusen, fortæller Rikke Rørbeck Drustrup.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk