20. marts 2019
For et års tid siden, da Børnehaven Tuse Næs kunne fejre 25-års fødselsdag, var det et noget større kuld, den lille institution kunne præsentere. Foto: Jette Bundgaard
For et års tid siden, da Børnehaven Tuse Næs kunne fejre 25-års fødselsdag, var det et noget større kuld, den lille institution kunne præsentere. Foto: Jette Bundgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børnehave tvunget til at lukke - ikke børn nok

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børnehave tvunget til at lukke - ikke børn nok
Holbæk - 13. marts 2019 kl. 13:17
Af Lisbeth A. Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

26 års tradition for et privat pasningsalternativ på Tuse Næs forsvinder, når marts bliver til april.

Børnehaven på Tuse Næs, der ligger på Udbyvej mellem Udby og Markeslev, har for få børn til at få tilbuddet til at løbe rundt. Normeringen er 25, men p.t. er der kun 13 børn i pasningstilbuddet, som dækker alderen tre til seks år.

- Vi havde en del børn, der flyttede i efteråret, så vi mangler børn, og så er det en efterregulering på løn, som giver os dødsstødet, fortæller Mette Kring, der er leder af Børnehaven Tuse Næs.

- Hvis vi lige havde haft fem børn til, så kunne det køre rundt.

Børnehaven er en puljebørnehave - en privat institution, der har en særlig ordning med Holbæk Kommune. Det er kommunen, der har opkrævet forældrebetaling og administre- ret lønnen til medarbejderne. Når lønnen var betalt, kunne børnehaven selv administrere resten af pengene.

Med lukningen af puljebørnehaven er den integrerede kommunale institution Troldemosen i Udby det eneste pasningstilbud på Næsset til børnehavebørn.

Bestyrelsen for Børnehaven Tuse Næs har gjort et stort stykke arbejde for at tiltrække nye børn. Bestyrelsesmedlemmerne har blandt andet delt flyers ud i Holbæks vestlige del.

- Jeg kan godt se, at hvis forældrene kører til København hver dag, så tager det lige en halv time ekstra, siger bestyrelsesformand Line Christiansen om forsøget på at lokke Holbæk-børn til den lille institution på Næsset.

Hun bemærker, at aftalen med kommunen betyder, at børnehaven ikke kan udvide med vuggestuebørn for at få et større indtægtsgrundlag.

- Jeg synes, det er et stort tab for Tuse Næs, at børnefamilierne nu kun kan vælge en institution. Det har jo bare været en sindssyg god institution. Den har nogle egenskaber, som de store børnehaver ikke har, siger Line Christiansen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk