20. november 2017
8-årige Oskar med sin mor, far og halvbror. Oskar elsker at cykle, men hans gigt kan gøre det svært. Nu har han vundet en el-cykel, som gør det hele meget lettere.
gallery icon

Se billedserie

8-årige Oskar med sin mor, far og halvbror. Oskar elsker at cykle, men hans gigt kan gøre det svært. Nu har han vundet en el-cykel, som gør det hele meget lettere.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børnegigt tvinger ikke Oskar ned i gear

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børnegigt tvinger ikke Oskar ned i gear
Holbæk - 16. juli 2017 kl. 20:43
Af Cecilie Lunding Tolversen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

8-årige Oskar Kielstrup Villadsen og 12-årige Anna Lykke Sørensen fra Holbæk var to ud af 12 heldige vindere, da Gigtforeningens velgørenhedscykelløb Hjælperytterne udloddede el-cykler til børn og unge med gigt. Det skriver Nordvestnyt.

De fik overrakt deres el-cykler i Rungsted sidst i juni, da Hjælperytterne sluttede deres tur af. Siden har Oskar Kielstrup Villadsen kunne cykle så langt og hurtigt, han vil.

Hans mor Kathrine Villadsen beskriver ham som en stærk og aktiv dreng, der altid gerne vil være med, når de andre leger eller cykler rundt på vejen.

- Han elsker at komme ud og cykle, men det kan være en udfordring at følge med, når man har smerter, fortæller hans mor.

- Men jeg overhaler altid de andre, indskyder Oskar Kielstrup Villadsen stolt.

- Ja, Oskar giver sig fuldstændig for at komme først, men så kan det tilgengæld være, at han bagefter ligger resten af dagen på sofaen, forklarer Kathrine Villadsen.

Men nu behøver han ikke længere bruge alle sine kræfter på en tung cykel.

- Før var man altid lidt bekymret for at køre alt for langt, men nu er det noget af en lettelse, at han bare kan sidde på cyklen og tage en pause, fortæller hans mor.

For Anna Lykke Sørensen opstod ønsket om en el-cykel, fordi hun meget gerne vil cykle til og fra skole, men på grund af gigt i hofterne, har hun svært ved det.

Før hun fik sin el-cykel, blev Anne Lykke Sørensen nødt til at gå glip af meget socialt samvær med sine klassekammerater, der næsten alle cykler.

Men nu kan hun igen følge med de andre.

Udover Anna Lykke Sørensen og Oskar Kielstrup Villadsen fik ti andre børn i Danmark en el-cykel af Hjælperytterne.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk