6. august 2020
En af patienterne, Vivi Christensen - som siden er udskrevet fra sygehuset - med den tegning, hun fik fra skolebørnene. Foto: Holbæk Sygehus.
gallery icon

Se billedserie

En af patienterne, Vivi Christensen - som siden er udskrevet fra sygehuset - med den tegning, hun fik fra skolebørnene. Foto: Holbæk Sygehus.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børn sender tegninger til patienterne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børn sender tegninger til patienterne
Holbæk - 07. juli 2020 kl. 07:34
Af Claus Sørensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Jeg håber, du får det godt igen« og »Det bliver godt igen« er to beskeder på tegninger fra skolebørn til patienter på sygehuset. Tegninger - og hilsener - der har vakt stor glæde blandt ældre patienter på Holbæk Sygehus.

Det er et venskab mellem en sygeplejerske fra Holbæk Sygehus og en lærer på Sdr. Jernløse Lilleskole, der resulterede i et tegneprojekt i 2. og 3. klasserne.

Sygeplejersken er Jeanet Mogensen og læreren Karina Bech.

Patienterne, som fik glæde af initiativet, er ældre på Medicinsk Observationsafsnit på Holbæk Sygehus, hvor Jeanet Mogensen er syge­plejerske.

Jeanet Mogensen og Karina Bech fik den gode idé, at Karina Bechs elever i et tegneprojekt skulle glæde ældre patienter - og tage en snak om, hvorfor patienter - på det tidspunkt - ikke kunne få besøg og om det at savne.

Det førte til det på én gang opmuntrende og meget rørende initiativ.

Eleverne syntes, at det var synd for patienterne, og nogle tog selv initiativ til at skrive små, søde beskeder på deres tegninger.

Jeanet Mogensen udleverede selv tegningerne på stuerne på en aftenvagt og oplevede, at mange patienter blev både glade og rørte.

En patient tog straks initiativ til at FaceTime sin egen familie for at vise sin fine tegning frem.

Personalet på afsnittet oplevede, at det søde tiltag gav anledning til en snak om afsavn med kobling til egne børnebørn.

Det var et heldigt sammentræf, at der et par dage senere blev holdt den årlige »Hvad er vigtigt for dig-dag«, som i år tog afsæt i spørgsmålet: Hvad er vigtigt for dig, når du ikke kan få besøg af dine pårørende?

- Og så gik snakken igen med mange gode tilbagemeldinger, beretter Jeanet Mogensen.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk