23. februar 2019
Politiet advarer imod at købe tøj og lignende fra ukendte personer, der henvender sig på åben gade.Foto: Kenn Thomsen
Politiet advarer imod at købe tøj og lignende fra ukendte personer, der henvender sig på åben gade.Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Blev nervøs: Købte skindjakker på P-plads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Blev nervøs: Købte skindjakker på P-plads
Holbæk - 12. februar 2019 kl. 10:17
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 78-årig mand fra Kalundborg kontaktede mandag ved 11.30-tiden politiet og fortalte, at han kort tid forinden havde købt 12 skindjakker og en lædertaske af en ukendt mand på parkeringspladsen på Bysøplads i Holbæk.

arrow Læs også: Brand i sommerhus

Den 78-årige havde købt jakkerne og tasken for i alt 5000 kroner, og nu var han bange for, at der var tale om tyvekoster.

Den 78-årige mand fortalte, at den ukendte mand havde henvendt sig til ham på parkeringspladsen og fortalt, at han var på vej til lufthavnen.

Han havde nogle jakker i bilen, som han ikke ville betale overvægt for, så derfor ville han gerne sælge dem.

I første omgang lød prisen på 20.000 kroner, men da den 78-årige afslog, blev prisen sat ned til 5.000 kroner.

Det fik den 78-årige til at sige ja, og han hævede penge i kontanter, betalte og fik sine jakker og taske, der var mærket med »AC Milano«.

Men efterfølgende fik han kvaler over købet og kontaktede derfor politiet.

Hos Midt- og Vestsjællands Politi har man ingen mistanke om, at der er tale om tyvekoster. I stedet er der formentlig tale om varer af dårlig kvalitet.

Det er ikke første gang, at politiet modtager en anmeldelse om et salg af denne type. En eller flere gerningsmænd har den seneste tid kørt rundt på Sjælland og solgt tøj på lignende vis.

Lad være med at købe varer på gaden af ukendte personer, der henvender sig, lyder det fra politiet. Man ender bare med at blive snydt.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk