26. juli 2021
451 nye studenter er ny rekord på Stenhus Gymnasium. Foto: Lars Vad
gallery icon

Se billedserie

451 nye studenter er ny rekord på Stenhus Gymnasium. Foto: Lars Vad
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billedserie: Sidste omgang uden hue for de nye studenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billedserie: Sidste omgang uden hue for de nye studenter
Holbæk - 24. juni 2021 kl. 08:19
Af Jeppe Hee Rømer

- Ingen af jer har haft hue på endnu! Selvom jeg godt kan se, at nogle af jer har huehår, råber vicerektor på Stenhus Gymnasium, Peter Fink, fra toppen af en blå plasticstol, hvorefter hænderne flyver op og fjerner den hvide hue med det røde bånd.

Han råber til det hvide, summende hav af nyudklækkede studenter, som snart er helt officielt studenter fra Stenhus Gymnasiums største årgang nogensinde.

Det er tid til den traditionsrige huepåsætning. I år er der 451 nye studenter, og det er ny rekord.

Huepåsætningen foregår i år på det store stadion ved gymnasiet. Stadionet blev udgravet ved håndkraft af kostskolens elever mellem 1936 og 1956. Selvom det ikke har været helt så hårdt fysisk arbejde at gå på gymnasiet for de nye studenter, så har det været en udfordrende tid med coronarestriktioner siden midten af 2.G.

Derfor er rektor Per Farbøl da også særligt glad for, at huepåsætningen kan holdes i år.

- Det er første gang i halvandet år, at alle eleverne er samlet. Nu er de her, og de stråler, udtaler Per Farbøl, der står og overværer hele ceremonien fra græsset.

Fremmødet er stort. Mange både unge og gamle er kommet for at se de nye studenter gå en omgang på stadion, inden de tager plads på det til lejligheden opstillede stativ, der skal danne rammen om det store fællesfoto.

Efter fotografierne er det tid til en reception for eleverne. Per Farbøl understreger, at der er tale om en reception og ikke en fest, men alle elever får alligevel en ølbillet, som de kan bruge i den til lejligheden opstillede bar.

Det har de fortjent.
- De har ydet en helt vild indsats. De har taget alt i stiv arm og fået det bedste ud af det, fortæller Per Farbøl.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk