12. juli 2020
Simone Andersen havde lørdag formiddag fanget to hornfisk med sin lyserøde fiskestang. Det var anden gang, hun prøvede at fiske. Alligevel klarede hun sig bedre end sin kæreste.
gallery icon

Se billedserie

Simone Andersen havde lørdag formiddag fanget to hornfisk med sin lyserøde fiskestang. Det var anden gang, hun prøvede at fiske. Alligevel klarede hun sig bedre end sin kæreste.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billedserie: Nye og erfarne fiskere mødes på broen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billedserie: Nye og erfarne fiskere mødes på broen
Holbæk - 07. juni 2020 kl. 07:54
Af Christina Quist
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er ikke en sky på himlen, og solen brænder lidt i ansigtet.

Kigger man lige frem, er der vand så langt øjet rækker. Kigger man ned, svømmer hundredevis af vandmænd forbi. Og kigger man til siden, er man helt sikker på at se en lystfisker.

Munkholmbroen er i denne tid blevet et yndet samlingssted for folk med hang til fiskeri. Det er nemlig sæson for hornfisk, og dem er der rigtig mange af ved den hvide bro med de karakteristiske buer. Derfor står der også lystfiskere hele vejen langs gelænderet på broen og ude i vandet. Og helt tæt på vandkanten har flere børnefamilier samlet sig med fiskenet i mange farver.

Corona-krisen har lukket ned for mange fritidsaktiviteter, men lystfiskerne har stadig kunnet dyrke deres hobby både før og efter genåbningen. Og selvom virussen stadig er i blandt os, og der er krav til antallet af folk, der mødes, afstand og hygiejne, er der ikke umiddelbart de store smittefarer blandt fiskerne. For her bliver der holdt god afstand.

- Vi bliver jo nødt til at stå med god afstand. For jeg gider ikke, at min line bliver flettet sammen med en andens, siger Robert Nielsen med et smil på læben.

Han har sammen med vennen Søren Sandager taget turen fra Hedehusene til Munkholmbroen i håbet om at få bid. Men indtil videre går det ikke så godt.

- Jeg ville gerne have fanget nogle hornfisk og makrel, men der sker absolut ingenting, og nu har vi stået her et par timer. Jeg havde ellers håbet, jeg kunne fange noget, så jeg kunne servere en god pinsefrokost for fruen derhjemme, fortæller Robert Nielsen.

Allergisk lystfisker

Han og vennen Søren Sandager har begge fisket i mange år.

De fisker mange forskellige steder, men de vender ofte tilbage til Munkholmbroen, fordi der er så mange forskellige slags fisk, fortæller Søren Sandager.

Selvom de to herrer altså efter et par timer på broen stadig ikke har fanget noget, har andre været mere heldige denne lørdag formiddag.

På fortovet på den modsatte side af broen står nemlig 25-årige Simone Andersen fra Greve. Hun har fanget to hornfisk, selvom det kun er anden gang, hun prøver at fiske.

- Min kæreste har fisket i mange år, og han har prøvet at få mig med mange gange. Nu er det så lykkedes, og jeg kan ret godt lide det, selvom jeg har brug for lidt hjælp, siger Simone Andersen.

Hun skiller sig på flere måder ud her på Munkholmbroen. For det første er hun kvinde, for det andet er hendes fiskestang lyserød. Og for det tredje spiser hun ikke fisk.

- Jeg er allergisk over for fisk, så jeg spiser dem ikke. Jeg kan faktisk heller ikke lide at røre dem og flå skindet af. Så det får jeg min kæreste til, forklarer hun.

- Men jeg kan stadig godt lide at fiske. Jeg har altid tænkt, at det var en mandeting, men det er det altså ikke. Det er rigtig hyggeligt, og folk er rigtig gode til at hjælpe hinanden. Det er også en smule terapeutisk at stå her, hvor der er så smukt. Og så kan man bare stoppe, når man ikke gider mere, fortæller Simone Andersen, som opfordrer andre kvinder til at kaste sig over fiskeriet.

Fiskeri forbudt

Ved Munkholmbroen begynder sildefiskeriet allerede i midten af marts.

I maj tager hornfiskene over, og fra slutningen af juli og frem, gør makrellerne deres indtog.

Havørrederne trækker ind og ud af Tempelkrogen lige syd for Munkholmbroen året rundt, men vil man fiske havørred, skal man lige bemærke, at alt fiskeri fra Munkholmbroen er forbudt fra 16. september til 15. januar, begge dage inklusive.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk