17. februar 2019
Sådan så ejendommen Østerstræde 4 ud i foråret 2013, da Bandidos netop var rykket ind i huset.
gallery icon

Se billedserie

Sådan så ejendommen Østerstræde 4 ud i foråret 2013, da Bandidos netop var rykket ind i huset.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bandidos flyttede: Nu er rockerborg sat til salg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bandidos flyttede: Nu er rockerborg sat til salg
Holbæk - 19. januar 2019 kl. 10:30
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Trods sit beskedne ydre og en tilbagetrukken placering i en af Holbæks normalt stille gader har den røde murstensvilla i Østerstræde 4 været en af de mere omtalte ejendomme i byen i de senere år. Og sjældent for noget positivt, da ejendommen i fem et halvt år var klubhus for rockergruppen Bandidos.

arrow Læs også: Kommune på vagt over for nye rockerborge

Men med rockernes exit i slutningen af november i kølvandet på deres voldelige konflikt med en gruppering fra Vangkvarteret, er huset nu sat til salg. Og Holbæk Kommune får afgørende indflydelse på, hvem der fremover må eje og leje jendommen.

Det skriver dagbladet Nordvestnyt lørdag.

Det er Danbolig Erhverv i Holbæk, der på vegne af den hidtidige ejer, har udbudt ejendommen til salg.

- Ejeren har været dybt ulykkelig over hele det lange forløb, hvor Bandidos lavede rockerborg i ejendommen. Det var ikke med ejerens gode vilje, og nu hvor rockerne er flyttet ud, har ejeren besluttet sig for at sælge ejendommen, siger ejendomsmægler Jesper Jensen, Danbolig Erhverv i Holbæk, til Nordvestnyt.

Han ser frem til, at ejendommen kan få en mere positiv funktion i området.

- Vi glæder os på naboernes og hele byens vegne over, at ejendommen nu kan blive brugt til noget andet, siger Jesper Jensen.

Rockerne flyttede ind i Østerstræde 4 som lejere i 2013. Siden har Holbæk Kommune flere gange forsøgt at få dem ud, men det lykkedes først i november, hvor rockerne selv flyttede efter en periode, hvor både Midt- og Vestsjællands Politi og Holbæk Kommune havde forment dem adgang til ejendommen.

Mandag udløber Holbæk Kommunes såkaldte samlingsstedsforbud, der siden slutningen af oktober har forbudt personer med tilknytning til Bandidos at forsamle sig på ejendommen.

I mellemtiden er der kommet ro på konflikten, og der er ikke længere samme umiddelbare behov for at formene adgang til den nu lukkede rockerborg.

Men borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) har tidligere i Nordvestnyt sagt, at kommunen vil bruge alle lovlige midler til at forhindre nye rocker- og bandeklubhuse i at opstå.

Det gælder helt konkret også ejendommen i Østerstræde 4, der med sin indretning med afskærmede vinduer og et solidt hegn, kunne være attraktiv som tilholdssted for andre kriminelle grupperinger.

Ifølge Nordvestnyt fik Holbæk Kommune i midten af december tinglyst en servitut på ejendommen, der giver kommunen såkaldt forkøbs- og forlejeret til Østerstræde 4. Det betyder, at kommunen nu har afgørende indflydelse på, hvem der kan eje og leje sig ind.

Således skal nuværende og fremtidige ejere altid tilbyde Holbæk Kommune at købe ejendommen på markedsvilkår, inden man indgår en endelig købs- eller lejeaftale med en tredjepart. Det gælder også, hvis ejeren overdrager sin bestemmende indflydelse og ejerandele i selskab, der ejer ejendommen.

Samtidig skal Holbæk Kommune forhåndsgodkende, hvis personer skal tilmeldes ejendommen som beboere.

Servitutten gælder i de næste 15 år, men Holbæk Kommune åbner samtidig for, at forkøbs- og forlejeretten kan fjernes inden, hvis ejeren opfylder en række krav.

Det kan ske, hvis huset rives ned og erstattes af en »boligejendom med mere end to boligenheder«, som det hedder i servitutten.

Desuden er det et krav, at der laves en lokalplan, som forhindrer, at ejendommen kan bruges til erhvervsformål, og hindrer, at der laves faste hegn ud mod gaden, og hindrer at vinduerne afskærmes.

Jesper Jensen fra Danbolig Erhverv vurderer da også, at det nok ender med, at Østerstræde 4 bliver omdannet til ren beboelse.

I dag består huset af en boligdel på 122 kvadratmeter på første sal og en erhvervsdel på 107 kvadratmeter i stueplan.

Hertil kommer to garager på i alt 58 kvadratmeter, og hele grunden udgør 585 kvadratmeter.

Hele herligheden, der er opført i 1891, er udbudt til en kontaktpris på 2,895 millioner kroner, men Jesper Jensen siger, at man gerne modtager tilbud, og at sælger er åben for en forhandling om prisen.

- Der har været interesse for ejendommen. Den ligger et sted, der er attraktivt i forhold til et parcelhus eller måske en to-families-ejendom. Holbæk Kommune har meldt sig positiv over for at tage imod projektforslag for ejendommen, og i forlængelse af servitutten er kommunen også åben for muligheden for at give tilladelse til at rive huset ned, selv om det ligger i et fredet område, siger ejendomsmægler Jesper Jensen til dagbladet Nordvestnyt lørdag.

arrow Opholdsforbud udløber i dag
29. november 2018 kl. 10:57 Opdateret: kl. 10:57
arrow Beboere er lettede efter rocker-farvel
26. november 2018 kl. 10:55 Opdateret: kl. 10:55
arrow Bandidos er ude af klubhus i Holbæk
24. november 2018 kl. 12:29 Opdateret: kl. 12:29

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk