19. januar 2021
Mørkøv IF og Mørkøv Hallen vil i fællesskab lave et indendørs padelcenter ved hallen.
Mørkøv IF og Mørkøv Hallen vil i fællesskab lave et indendørs padelcenter ved hallen.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Arbejder på nyt indendørs sportsanlæg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arbejder på nyt indendørs sportsanlæg
Holbæk - 03. januar 2021 kl. 14:05
Af Palle Mogensen

Når politikerne i Udvalget for kultur og fritid i Holbæk Kommune mødes den 6. januar til deres første udvalgsmøde i det nye år, skal de blandt andet godkende en såkaldt sindetskrivelse vedrørende et indendørs padelcenter i Mørkøv.

En sindetskrivelse betyder, at kommunen officielt bakker op om padelcenteret uden dog at komme med lovning på en decideret finansiering.

I stedet kan skrivelsen bruges, når bygherrerne søger om penge i blandt andet fonde.

Det er Mørkøv Hallen og Mørkøv IF, som gerne vil anlægge et indendørs padelcenter ved siden af Mørkøv Hallen.

De har tidligere mødtes med udvalget og fortalt om projektet, og politikerne har alle været positive over for padelcentret.

Padel, der er en blanding af almindelig tennis og squash, spilles på en bane på 10 gange 20 meter med høje vægge hele vejen rundt.

Spillet er hurtigt lært og kræver hverken styrke eller den store teknik.

Det vil sige, at blandt andre børn nemt kan være med.

Padel er derfor en af Danmarks hurtigst voksende sportsgrene i Danmark.

I november var der 200 baner fordelt over hele landet, men allerede i slutningen af 2021 forventer man, at antallet er steget til 400.

To klubber i kommunen

I Holbæk Kommune findes der i øjeblikket to padelklubber.

Den ene er Holbæk Tennis og Padel Klub, og den anden er Sportsbyens Padelklub, der blev stiftet i 2019.

Sidstnævnte har ifølge kommunen i øjeblikket omkring 65 medlemmer, mens Holbæk Tennis og Padel Klub har omkring 350 medlemmer i padelafdelingen.

I kommunen findes der i øjeblikket fire padelbaner. De ligger allesammen ved Holbæk Sportsby.

De er meget brugt, men problemet ved dem er, at de alle er udendørs baner.

Det vil sige, at de er knap så populære om vinteren.

Derfor vil et indendørs padelcenter ved Mørkøv blive hilst velkomment rundt omkring.

Hvis det lykkedes Mørkøv Hallen og Mørkøv IF at skrabe et større beløb sammen til etablering af padelcentret, vil politikerne ikke udelukke, at også kommunen vil støtte op med penge.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk