14. december 2018
Carsten Andersen har haft mange opgaver hos politiet - her et foto fra Roskilde Festivalen i 2011.  Foto: Mette Mikkelsen
Carsten Andersen har haft mange opgaver hos politiet - her et foto fra Roskilde Festivalen i 2011. Foto: Mette Mikkelsen
Foto: Foto: Mette Mikkelsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Andersen fortæller om politiets arbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Andersen fortæller om politiets arbejde
Holbæk - 13. november 2018 kl. 06:27
Af Tove Bonnichsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Carsten Andersen gik for nylig på pension efter 40 år i politiets tjeneste - en stor del af tiden på Holbæk-egnen som kriminalbetjent.

Nu inviterer Nordvestnyts Aviscafeen til en eftermiddag med den forhenværende politimand.

Det sker på onsdag den 14. november klokken 16-18 i Rotationen i bladhuset i Holbæk.

- Jeg vil fortælle om den udvikling, der har været i politiet i alle de år. Så vil jeg fortælle om, hvordan det foregår, når vi anholder og afhører folk. Det foregår slet ikke, som man ser på film. Vi får jo en relation til de mennesker, røber han om noget af eftermiddagens indhold.

Carsten Andersen vil også fortælle om, hvordan man tackler de store og mere alvorlige sager som for eksempel drabssager, hvordan arbejdsfordelingen er mellem de forskellige instanser hos politiet i disse sager.

Han har selv medvirket til opklaringen af 15 drabssager i sin tid hos kriminalpolitiet.

Det vil undre, hvis han ikke også fortæller lidt om politiets arbejde med information/kommunikation, idet Carsten Andersen var kommunikationsansvarlig i Midt- og Vestsjællands Politi, da han gik på pension med sidste arbejdsdag den 27. juli i år.

Aviscafeen er åben for alle Nordvestnyts abonnenter, men det kræver tilmelding på aviscafeen@sn.dk senest i dag, tirsdag den 13. november.

Sidesporet, der driver Rotationen holder baren åben for køb af øl og vand.

Der er indgang fra Havnegade.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk