18. september 2021
Politiet har for anden nat i træk fået anmeldelser om mulige skud i Holbæk.
Politiet har for anden nat i træk fået anmeldelser om mulige skud i Holbæk.
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Anden nat i træk: Anmeldelser om skud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anden nat i træk: Anmeldelser om skud
Holbæk - 27. juli 2021 kl. 10:16
Af Palle Mogensen

Patruljevogne fra Midt- og Vestsjællands Politi blev natten til tirsdag sendt til Holbæk, hvor der var hørt noget, der mindede om skud i området ved Bjergmarkskolen.

- Vi fik fra flere forskellige personer anmeldelser om, at der var hørt tre høje knald, der mindede om skud, så vi kørte straks til området, fortæller Martin Bjerregaard, der er kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Der var ikke mange på gaden på det tidspunkt, men de få, som politiet traf, kunne bekræfte, at der havde lydt noget, der mindede om skud.

Betjentene ledte videre i området - også til fods - men fandt ikke nogen tegn på, at der havde været tale om skud eller fyrværkeri, som det var tilfældet natten til mandag.

Her blev politiet ved 01.45-tiden kontaktet af en person, som mente at have hørt skud i Ladegårdsparken kort tid forinden.

Med henblik på at der tidligere er sket skuddrab i området, blev der straks sendt flere patruljevogne til stedet, men inden de nåede frem, kontaktede en anden person politiet og fortalte, at der var tale om fyrværkeri.

Denne oplysning blev bekræftet af de betjente, der kom til stedet, men hvem, der havde affyret fyrværkeriet, blev ikke opklaret.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk