21. september 2021
De kommende andelsboliger skal opføres mellem den eksisterende bebyggelse Maltesminde, hvis fælleshus ses øverst til venstre, og de nye parcelhuse på Maltes Bakke (th.)
gallery icon

Se billedserie

De kommende andelsboliger skal opføres mellem den eksisterende bebyggelse Maltesminde, hvis fælleshus ses øverst til venstre, og de nye parcelhuse på Maltes Bakke (th.)
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Andelsboliger runder udstykning af

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Andelsboliger runder udstykning af
Holbæk - 27. juli 2021 kl. 15:57
Af Kaj Ove Jensen

Der er kun fire parcelhusgrunde tilbage på udstykningen Vipperød Bakker i den nordlige del af Vipperød. Der kommer ikke flere parcelhusgrunde til salg, for udstykningen rundes af med 46 andelsboliger, der opføres som rækkehuse.

Til det formål er der tidligere på måneden stiftet Vipperød Have AB ApS. Selskabet er stiftet af MCH Ejendomme ApS, som tegnes af entreprenør Morten C. Henriksen.

- Der bliver i alt 46 andelsboliger, som bygges i to etaper. Et fælleshus for det hele vil blive opført i forbindelse med første etape, fortæller Morten C. Henriksen.

Ved finansieringen af andelsboliger, kræves det, at hvad der svarer til 90 procent af anlægssummen er solgt før byggestarten. Byggeperioden vil være et års tid.

Det bliver Danbolig Holbæk, der skal stå for salget af andelsboligerne, men salgsmaterialet er endnu ikke klar.

Mange på interesseliste

Mere end 100 har skrevet sig på en interesseliste til andelsboligerne, fortæller Martin Larsen, som ejer jorden. Han indgik ved starten på salget af grunde i udstykningen en aftale med Morten C. Henriksen om, at hans entreprenørvirksomhed står for byggemodningen af grundene. Når grundene sælges, deles fortjenesten i et nærmere aftalt forhold.

De nye andelsboliger skal opføres i området mellem den eksisterende bebyggelse Maltesminde og de nye parcelhuse på Maltes Bakke.

Mod nord slutter byggefeltet ved stikvejen ved siden af det tidligere hotel og asylcenter. Ifølge Danboligs Facebook-­side bliver rækkehusene fra 66 til 94 kvadratmeter.

Det var også på tale, at der kunne blive en snes parcelhusgrunde på arealet, men valget er altså faldet på andelsboliger. Bebyggelsen får betegnelsen Vipperød Have, men boligerne får adresse på Maltes Bakke.

Grunde er tæt på udsolgt

Når det gælder parcelhusgrunde til salg, nærmer det sig afslutningen.

- Der er fire tilbage - én på Godskes Bakke og tre på Eriksro Bakke, fortæller Martin Larsen.

Tidligere er der meldt udsolgt på Humle Bakke, Kros Bakke og Vinderup Bakke. Her der er otte grunde på hver vej, ligesom der er det på Godskes Bakke. Der er syv på Eriksro Bakke. Home Holbæk står for salget.

- De fleste grunde skal overtages 1. august, men enkelte overtages 15. september. Det er gået helt eventyrligt med salget. Da vi begyndte, troede vi, det ville tage fem år at få udsolgt - nu tager det måske den halve tid, siger Martin Larsen.

Han fortæller, at der for et par måneder siden var nærmest tumultagtige scener, og de interesserede købere var nærmest ved at komme op at skændes om, hvem der skulle købe en grund. Martin Larsen er i øvrigt lidt overrasket over, at også en hel del, der i forvejen havde parcelhus i Vipperød, har købt hus i udstykningen.

Stisystem færdig om et år

Der er tidligere er solgt 20 parcelhusgrunde på Maltes Bakke. Desuden er der opført 41 rækkehuse i den sydlige del, ved siden af Netto. Her er der udsolgt, og de sidste fire boliger overtages 1. august. Derfor er arbejdet med at flytte skurbyen over til området med de kommende andelsboliger begyndt.

Selv om der er snart er udsolgt af parcelhusgrundene, går der sandsynligvis et års tid, før hele stisystemet er færdigt. Det er Morten C. Henriksens melding til Martin Larsen.

- Det er med forbehold for vind og vejr, og om andelsboligerne er solgt, tilføjer Martin Larsen.

Den store jordvold ved motorvejen i den nordlige ende af udstykningen er nu oppe i fuld højde. Men jorden skal have tid til at sætte sig, før man kan melde den klar.

Der er i den vestlige side af arealet, mod jernbanelinjen, lagt en del jord i depot, og her har volden ikke den endelige højde, men vil blive lavere, forklarer Martin Larsen.

Over mod den østlige side af arealet er der gang i planarbejdet for at kunne etablere boliger i det gamle Hotel Kongstrup Møllekro. I den forbindelse skal der etableres en støjvold mod Roskildevej, og parterne har aftalt, at de to volde kommer til at blive forbundet.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk