24. juni 2019
Tidligere fysioterapeut i Holbæk Kommune Hanne Tonsgaard er på turne i sundhedscafeerne, hvor hun på munter vis viser, hvor lidt der skal til for at holde kroppen ved lige, så man med hendes ord får et bedre liv og dør med rank ryg.
gallery icon

Se billedserie

Tidligere fysioterapeut i Holbæk Kommune Hanne Tonsgaard er på turne i sundhedscafeerne, hvor hun på munter vis viser, hvor lidt der skal til for at holde kroppen ved lige, så man med hendes ord får et bedre liv og dør med rank ryg.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Alle burde dø med rank ryg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alle burde dø med rank ryg
Holbæk - 12. juni 2019 kl. 16:03
Af Margit Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ret ryggen, sving armene, dans og bliv forpustet mindst en gang om dagen. Høj puls og sved er tegn på, blodet risler, og man er i live, fastslog fysioterapeut Hanne Tonsgaard, da hun underviste omkring 25 seniorer på Lersøcentret i Vipperød.

De tog det med mange smil og grin undervejs, mens Hanne Tonsgaard viste, hvor lidt der skal til for at få pulsen op, vedligeholde muskler, trække vejret helt ned i maven, ranke ryggen, skyde brystet frem, så der kommer dobbelthager, og bryde de dårlige vaner.

Alle burde med hendes ord dø med rank ryg.

Hun kommer i Holbæk Kommunes sundhedscafeer i 2019 for plus 60-årige på de aktive centre. Alle kan være med, mange øvelser kan udføres siddende i kørestol og støttende til rollator eller stol.

- Har man ondt, går det ud over trivslen. Motion fjerner ikke alle skavanker, men afhjælper. Det skal være en vane at forebygge ved at træne, som man børster tænder for at bevare dem, opfordrede Hanne Tonsgaard.

- Husk, vi er stive i leddene, bemærkede deltagerne før kaffe og wienerbrød.

- Det må godt knage og brage. Mærker man ikke kroppen efter de 50 år, er man død, var modsvaret.

Stive led er ingen hindring. Man skal smøre leddene og danse, det er sjovere end at træne balance på et ben, mens man børster tænder. Og alle kan træne lårmusklerne, så man ikke skal bruge armlænet på lænestolen for at rejse sig. Rådet om at bruge toiletmodellen og læne sig fremover for at komme op udløste de helt grin.

- Huden bliver løs og blævrer med alderen. Det er dyrt at gøre noget ved. Men I kan træne muskelmassen for kroppens, hjertets og jeres sundheds skyld, opfordrede Hanne Tonsgaard.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk