28. september 2020
Omtrent 160 mennesker var der plads til på gårdspladsen ved Jyderup Højskole, når der blev taget hensyn til retningslinjerne for afstand mellem publikum ved koncerten fredag aften med Allan Olsen.
gallery icon

Se billedserie

Omtrent 160 mennesker var der plads til på gårdspladsen ved Jyderup Højskole, når der blev taget hensyn til retningslinjerne for afstand mellem publikum ved koncerten fredag aften med Allan Olsen.
Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Allan Olsen tændte et musikalsk lyspunkt i en corona-tid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Allan Olsen tændte et musikalsk lyspunkt i en corona-tid
Holbæk - 07. august 2020 kl. 22:08
Af Morten D. Christensen

Vi skal holde afstand, men i år har der været alt for langt mellem de koncerter, som lyse sommeraftener normalt er forbundet med.

Derfor er det ikke overraskende, at Jyderup Højskole allerede i et stykke tid har kunnet melde udsolgt til koncerten fredag aften med Allan Olsen.

Og de omtrent 160 hvide plastichavestole - placeret med den behørige afstand mellem sig - var da også fyldt med forventningsfulde koncertgæster, da Allan Olsen alene med sine guitarer og smøger trådte de få trin op på scenen på højskolens gårdsplads og lagde for med »Hvis du rejser mod Nord«.

Blandt publikum var Palle Olsen fra Holbæk. Han nød at være ude under den åbne sommerhimmel og lytte til musik.

- Jeg har gået og glædet mig til det hele dagen. Jeg går en del til koncerter på Elværket i Holbæk, men det er ved at være længe siden sidst, så det er dejligt at få den her oplevelse, sagde Palle Olsen inden koncerten.

Også Kasper Nielsen og Johanne Holm så frem til at opleve Allan Olsen. Parret er for kort tid siden flyttet fra København til Søndersted, og de benyttede samtidig muligheden for at lære Jyderup Højskole at kende.

- En normal sommer ville vi nok også have været til nogle mindre festivaler, men det har vi ikke været i år. Det er da helt vildt dejligt at kunne gå ud og høre sådan en koncert her, lød det fra Johanne Holm.

Det var en glad højskoleforstander Poul-Henrik Jensen, der tog imod publikum i de naturskønne omgivelser ved Sølyst og Skarresø.

- Det betyder meget for os og for byen. Jeg er overbevist om, at Jyderup og mange andre har savnet at opleve koncerter og have noget at samles om, sagde Poul-Henrik Jensen før koncerten.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk