24. marts 2019
Søndag raserede en brand Erik Holst Henriksen og Karen Winthers hotel i den kenyanske havneby Mombasa.

Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Søndag raserede en brand Erik Holst Henriksen og Karen Winthers hotel i den kenyanske havneby Mombasa. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ægtepar undslap flammerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ægtepar undslap flammerne
Holbæk - 16. februar 2019 kl. 09:23
Af Michael Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Holbæk-ægteparret Karen Winther og Erik Holst Henriksen troede, at de var afsted på drømmerejsen i den keynanske havneby Mombasa. men det ændrede sig pludselig søndag aften i sidste uge.

Under den afrikanske aftenhimmel og nær enden på en hyggelig aften i venners lag på restauranten på Leopard Beach Resort & Spa kom et af parrets venner løbende tilbage. Den var helt gal.

- Det brænder, det brænder, og det ser ikke godt ud, udbrød han panisk.

Med et ændrede aftenen karakter. Nu handlede det ikke længere om luksusferie, men om at redde, hvad man kunne nå. På det tidspunkt var klokken 21.30.

Erik Holst Henriksen fornemmede med det samme, at den var rivravruskende galt. Han satte i løb og som han nærmede sig parrets bolig i blok seks, vidste han, at det var alvorligt.

- Jeg når kun lige tilbage, inden det hele var omspændt af flammer. Jeg måtte derfor prøve at redde det, jeg kunne nå. Jeg kylede bare ting ned i tasker og fyldte hænderne med det, jeg kunne nå, beskriver han.

Det 65-årige ægtepar nåede ikke at få alle genstande med, og selvom Erik Holst Henriksen fik reddet en del tøj, måtte de sande, at tøjet ikke kunne reddes på grund den røgfyldte lugt.

- Tøj er en ligegyldig ting. Vi er bare glade for at være i live efter sådan en brand, som Erik Holst Henriksen siger.

I løbet af bare 30 minutter ødelagde branden 70 værelser, og yderligere 50 har fået brandskader.

Det var ifølge ægteparret et lykketræf, at ingen mennesker omkom. De kenyanske myndigheder har oplyst, at branden skyldes affyring af fyrværkeri ved et indisk bryllup, som havde antændt de stråtækte bungalows. Brylluppet havde varet i tre dage, og skulle afsluttes med et fyrværkerishow på stranden.

Parret blev genforenet i hotellets lobby. De var sammen med 16 andre danskere og har kun ros tilovers for rejsebureauet Bravo Tours, som håndterede hele situationen yderst professionelt. De glæder sig til at komme hjem til Danmark og landede i går aftes i Københavns Lufthavn Kastrup.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk