28. september 2020
Tony Briffa arbejder med farverige skulpturer, der både udfordrer tyngdekraften og samtidig har en funktion.
gallery icon

Se billedserie

Tony Briffa arbejder med farverige skulpturer, der både udfordrer tyngdekraften og samtidig har en funktion.
Foto: Picasa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ægtepar udstiller hos Yvonne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ægtepar udstiller hos Yvonne
Holbæk - 05. august 2020 kl. 15:26
Af Palle Mogensen

Når Yvonne Thygesen fra Tuse Næs Kunsthåndværk i Uglerup på lørdag byder velkommen til ferniseringen på en ny udstilling, bliver det med kunstnerparret Tony og Jette Sissi Briffa fra Svendborg som de udstillende kunstnere.

Jette Sissi Briffa er uddannet i stoftryk og batik samt keramik. Og så har hun også en uddannelse som kok.

Hun henter inspirationen til sine malerier i erindringerne fra sine mange år i udlandet.

På udstillingen i Tuse Næs Kunsthåndværk har malerierne temaet »Down Under«, mens hendes skulpturer går under temaet »Balance i livet«.

- Det er op til betragteren at forme sin egen fortælling og oplevelse af det sete. Vi er heldigvis så forskellige som mennesker, at vi ser og oplever på mange måder, fortæller hun.

Jette Sissi Briffa er født i Danmark, men har rejst meget og har 10 år af sit liv boet i udlandet.

Blandt andet i Australien og Grønland.

Hun har også en overgang boet på Malta, og det var her, at hun mødte sin mand, Tony.

Født på Malta

Han blev født på Malta i 1959 og studerede keramik ved Tarpa Garp skole for kunsthåndværk.

Her begyndte han selv som underviser 10 år senere, men fortsatte med at lave skulpturer, der har været udstillet rundt om i verden.

Han har modtaget flere legater for sine skulpturer.

I 2018 deltog han i European Ceramic Context, hvor han repræsenterede Malta.

Tony Briffa flyttede til Danmark i 2002 og bor og arbejder i dag sammen med sin kone og datteren Nina.

Han fortæller selv følgende om sin kunst:

- Når jeg forsøger at lave skulpturer, forsøger jeg at følge denne tjekliste: Den skal udfordre tyngdekraften, udfylde en funktion, have livlige farver, udstråle dynamisk bevægelse, afsløre en ufortalt fortælling og indeholde en dosis overraskelse og humor. Men bør også være tilbageholdende og subtil. Jeg er sikker på, at jeg ikke har nået mit mål endnu, forklarer han.

Der er fernisering på udstillingen på lørdag i tidsrummet 14 til 16.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk