7. marts 2021
Mille Gotfredsen er chefbarista i den nye café hos McDonalds på Valdemar Sejrsvej.
gallery icon

Se billedserie

Mille Gotfredsen er chefbarista i den nye café hos McDonalds på Valdemar Sejrsvej.
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Åbner ny café, mens alt er lukket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Åbner ny café, mens alt er lukket
Holbæk - 16. januar 2021 kl. 10:15
Af Agner Ahm

Midt i en meget omfattende corona-nedlukning åbnede McDonalds i Holbæk fredag en ny café.

Det er en McCafé, som er placeret midt i burgerrestauranten på Valdemar Sejrsvej.

Det kan ligne galimatias at åbne en café lige nu, hvor det er forbudt at sætte sig ned og nyde en kaffe. Men for en takeaway-specialist som McDonalds giver det god mening.

- Vi har kunnet holde vores omsætning i hele corona-perioden takket være vores drive-in. Og indtil videre er det også på den måde, cafeen betjener kunderne på.

Det fortæller Jens-Erik Arenfeldt, som ejer burgerrestauranten i Holbæk samt yderlige fire McDonalds-restauranter i hovedstadsområdet.

Som franchisetager følger han McDonalds' koncept, og her tror man så meget på café-ideen, at alle de burgerrestauranter, som har pladsen til det, skal have en café inden årets udgang.

- Vi forventer selvfølgelig, at coronaen slipper sit tag en dag, så man komme ind og nyde kaffe og kage. Men det er ikke kun nu, vi satser på drive-in. Vi forventer, at en meget stor del af cafeens omsætning også vil ligge på drive-in, når restriktionerne er væk, forklarer Jens-Erik Arenfeldt.

God kaffe til bilen

- Let tilgængelighed - at man lige kan køre forbi og få, hvad man vil have - er en central del af vores forretning. Og her tror vi, der er fremtid i god kaffe. Her i Holbæk kan vi nu tilbyde barista-kaffe til priser, som vi mener, er pænt lavere end det, man normalt betaler for kaffe i den kvalitet, tilføjer Jens-Erik Arenfeldt.

En gul Ferrari

I Holbæk har Mille Gotfredsen været på barista-kursus, og hun er nu chefbarista i Holbæk.

Det er så hendes opgave at lære fra sig til det hold, som står for cafeen og betjeningen af den meget store gule kaffemaskine.

- Det er en ren »Ferrari«, bemærker Jens-Erik Arenfeldt med lige dele stolthed og glimt i øjet om det store gule apparat.

Udstyr og indretning af den nye café står ham i omkring halvanden million kroner, men forventningen er altså, at den vil kaste en stor omsætning af sig.

For restauranten på Valdemar Sejrsvej er cafeen et synligt løft:

- Det er blevet virkelig godt - man får simpelt hen lyst til at sige »Velkommen til vores butik«, bemærker Marina Harrestrup, som er chef for restauranten i Holbæk.

100 ansatte i god form

Hun har omkring 100 medarbejdere. De har prak- tisk talt ingen nedgang mærket trods corona-restriktioner.

Den unge stab har også været forskånet for corona i større omfang.

- Der er noglestykker , som har haft corona og har måttet holde sig væk. Men vi har ikke haft intern smitte. Vi holder også god corona-disciplin, og det har virket fint indtil nu, tilføjer Marina Harrestrup.

Den nye McCafé tilbyder 10 forskellige kaffevarianter, og alt er brygget på kaffe certificeret af Rainforest Alliance.

Til den søde tand er der et noget større udvalg af kager end i McDonalds' standard-menukort.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk