20. januar 2021
Sker der ikke snart noget. Den gamle fisker og personale måtte sammen med borgere vente på det første stik mod covid-19. Det var ellers en hurtig tyvstart på vaccinationen mod covid-19, men computeren drillede.
gallery icon

Se billedserie

Sker der ikke snart noget. Den gamle fisker og personale måtte sammen med borgere vente på det første stik mod covid-19. Det var ellers en hurtig tyvstart på vaccinationen mod covid-19, men computeren drillede.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 78 ældre borgere tyvstartede vaccination mod covid-19

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

78 ældre borgere tyvstartede vaccination mod covid-19
Holbæk - 14. januar 2021 kl. 17:04
Af Margit Pedersen

Midt i morgenmaden fik plus 85-årige et tilbud om at tyvstarte vaccination mod covid-19 kun nogle få timer senere. 78 sagde ja tak.
Det var meget kort varsel, men det var også med kort varsel, kommunen fik tilbudt at få en andel af en restvaccine, siger Charlotte Larsen, chef for aktiv hele livet i Holbæk Kommune.
- Jeg blev spurgt onsdag og sagde straks ja tak. Derefter gik det stærkt med at arrangere transport, finde personale og indrette vaccinationscenter, tilføjer hun.

De 78 borgere bor hjemme og får både pleje og praktisk hjælp. De har førsteprioritet, når gruppen med plus 65-årige inviteres til vaccination mod covid-19.
Tilbuddet kom, fordi Region Sjælland er i gang med at vaccinere beboere, som ikke kunne vaccineres, da man var rundt på plejecentrene. Opsamlingen skulle ske på et plejecenter, og det blev Stenhusbakken i Holbæk.
Plejecenterbeboerne skulle køres til Stenhusbakken, hvis de kunne tåle at blive transporteret. Det kunne to beboere fra Elmelunden i Jyderup.

Der er borgere på plejecentre og i eget hjem, som er for dårlige til at blive kørt til vaccinationscentre. De må vente på at blive vaccineret.
Centralt fra er det besluttet, at der ikke bliver liggende transporter. Derfor må nogle vente på, der kommer en robust vaccine, som kan tåle at blive kørt ud til den enkelte borger.

Ikke alle fik tilbudet - de står først næste gang

Da der var mere vaccine, end opsamling af plejecenterbeboere kræver, kom tilbuddet om at begynde at vaccinere nogle af de svageste borgere i Holbæk.
Der er endnu ikke åbnet for bestilling af tid til vaccination af den målgruppe i Holbæk, men Charlotte Larsen forventer, det snart vil ske.

- Fordi det skulle gå meget hurtigt med at planlægge, er tilbuddet fordelt til borgere i syv distrikter. Ingen på Orø eller med privat pleje og hjælp er med, men de står først, når der kommer mere vaccine, lover Barbara Lisemose, leder af pleje og omsorg.

Ældre- og sundhedsudvalget har indstillet til kommunalbestyrelsen, at alle de borgere, kommunen skal hjælpe med transport til vaccinationscentre, slipper for at betale modsat alle, der kan transportere sig selv.
Den formelle vedtagelse sker i kommunalbestyrelsen den 20. januar, men de 78 ældre får ingen regning.
- Det er os, der har bestilt kørslen, og den registreres hos os. Desuden har Kommunernes Landsforening anbefalet at bruge paragraf 117 i serviceloven. Den giver mulighed for at betale for befordringen til vaccination for de svageste borgere, fastslår Charlotte Larsen.

Der er begyndt at komme indkaldelse til vaccination i e-boks og postkasse hos nogle plus 85-årige holbækkere med pleje og praktisk hjælp i eget hjem. Det er de borgere, som kan transportere sig selv eller få andre til det. Og hun er vidende om, at nogle har fået tid til vaccination.
- Er der ikke en ledig tid, så prøv igen. Der bliver løbende lagt tider op svarende til den mængde vaccine, der er til rådighed, forklarer hun.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk