15. november 2018
Bagmandspolitiet mener, at en 70-årig mand skal i fængsel for sine planer om at sælge høretelefoner, der var kopier af Apples »in-ear«-hovedtelefoner.
Bagmandspolitiet mener, at en 70-årig mand skal i fængsel for sine planer om at sælge høretelefoner, der var kopier af Apples »in-ear«-hovedtelefoner.
Foto: Morten D. Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 70-årig kræves i fængsel for ulovlige høretelefoner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

70-årig kræves i fængsel for ulovlige høretelefoner
Holbæk - 08. november 2018 kl. 12:56
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 70-årig mand fra Mørkøv-egnen risikerer i næste uge ved Retten i Holbæk at få en fængselsstraf for blandt andet at have krænket elektronik-giganten Apples rettigheder.

Det skriver dagbladet Nordvestnyt torsdag.

Manden har, ifølge sagens anklageskrift, i 2014 importeret 500 høretelefoner fra Kina, som var efterligninger af Apples »in-ear«-høretelefoner. Dem havde han ifølge anklagemyndigheden tænkt sig at sælge videre.

Den fremgangsmåde er et brud på Apples rettigheder til designet på høretelefonerne, og dermed er der sket en overtrædelse af designloven, mener Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), også kendt som bagmandspolitiet.

Det er SØIK, der har rejst tiltale mod den 70-årige mand, og han er desuden tiltalt for i 2014 på sin bopæl at have haft yderligere 67 høretelefoner pakket i emballage mærket »Somai«.

Også de høretelefoner er ifølge anklagemyndighedens opfattelse ulovlige kopier.

Endelig er manden tiltalt for at have overtrådt varemærkeloven ved at have været i besiddelse af 358 såkaldte »mini-flyers« påtrykt Angry Birds figurmærke.

Anklagemyndigheden mener, at det var mandens plan at sælge legetøjet uden tilladelse fra rettighedshaveren.

Bagmandspolitiet har rejst tiltale mod manden efter bestemmelser om skærpende omstændigheder, og dermed kan straffen være fængsel i op til halvandet år og ikke blot en bøde.

Det fremgår af anklageskriftet, at anklagemyndigheden vil kræve manden idømt fængsel, hvis han findes skyldig. Det har dog ikke været muligt for Nordvestnyt at få en uddybende kommentar fra sagens anklager til, hvilken straf man mere præcist vil gå efter.

Den 70-åriges forsvarer, Michael Alstrup Kristensen, oplyser, at manden nægter sig skyldig i alle forhold.

- Vi mener ikke, at designet er så tæt på Apples, at der er tale om kopiering. Min klient har ikke haft til hensigt at krænke nogens rettigheder, siger Michael Alstrup Kristensen til dagbladet Nordvestnyt.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk