24. oktober 2021
Sebastian Harpøth Winther viste flot sparketeknik fredag i sportsbyen Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Sebastian Harpøth Winther viste flot sparketeknik fredag i sportsbyen Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 600 unge tog for sig af aktivitetsbuffeten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

600 unge tog for sig af aktivitetsbuffeten
Holbæk - 17. september 2021 kl. 14:07
Af Bjarke Hammer Skov

holbæk: Det har varet syv lange og syv brede, siden Holbæk Sportsby senest dannede ramme om »7'eren«, der skal introducere sportsbyen og en lang række forskellige fritidsaktiviteter for kommunens 7.-klasser.

Sidste år blev arrangementet nemlig aflyst på grund af corona-pandemien, men i år var en længere stribe af tilbud igen på plads.

Vejrguderne var trukket i efterårstøjet og lagde en grå dyne over området, da de over 600 teenagere ankom drypvis i takt med dråberne fra oven.

En af de i alt 16 forskellige aktiviteter var taekwondo, hvor folk fra Holbæk Son Taekwondo stod klar til at se nærmere på de unge menneskers sparke- og slagteknik.

Det kom der kvalitetsmæssigt mange forskellige bud på fra de unges side, og mens nogle måtte prøve flere gange, så havde andre anderledes flair.

Hvad langt de fleste af de unge til gengæld havde til fælles var de mange grin, der sammen med sparkene fyldte luften fredag formiddag, da Nordvestnyt var forbi.

En af dem, der kastede sig frygtløst ud i det var Sebastian Harpøth Winther, der er 14 år og går i 7.B på Tuse Skole.

- Det var lidt svært, men fint nok, siger han om det ellers ret veludførte spark.

Selvom teknikken så ud til at sidde i skabet, så skal Holbæk Son Taekwondo nok ikke regne med at se Sebastian Harpøth Winther træne spark og slag i klubben.

- Jeg går til gymnastik i forvejen, og så passer det ikke så godt ind, siger han til Nordvestnyt.

Hashbriller et hit
Blandt den lille snes forskellige aktiviteter i Holbæk Sportsby var også en post, hvor SSP havde taget plads.

Her kunne de mange elever fra 7. klassetrin bogstaveligt talt se nærmere på, hvordan det ser ud, hvis man har drukket sig en ordentlig kæp i øret eller har røget stærk tobak.

Naturligvis foregik det helt uden indtagelse af de nævnte substanser, og det var i stedet med nogle ret specielle briller, der på forskellig vis slørede bærerens syn.

Det var således ikke ligefrem kun formaninger til de unge mennesker om at holde sig på dydens smalle sti, selvom budskabet bag de gakkede gangarter fremkaldt af hash- og alkoholbriller ikke var til at tage fejl af.

- Vi har gjort det lidt sjovt i dag, men vi følger op med besøg på skolerne, siger Ann-Katrine Holm fra SSP.

Blandt de øvrige aktiviteter fredag var der mulighed for at tage battet og serve i bordtennis - eller undgå at fare vild på det orienteringsløb, som byens orienteringsklub stod for.

En anden mulighed var at sejle op ad åen - eller så langt rakte mulighederne så godt nok ikke, men man kunne da iføre sig redningsvest og tage en tur i kano i søen ved sportsbyen.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk