23. oktober 2021
Spøgelseskørslen foregik blandt andet her på Kalundborgmotorvejen mellem Kvanløse og sammenfletningen med Holbækmotorvejen.
Spøgelseskørslen foregik blandt andet her på Kalundborgmotorvejen mellem Kvanløse og sammenfletningen med Holbækmotorvejen.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 57-årig kvinde tiltalt for at bringe andre i fare: 15 kilometers spøgelseskørsel med sprit i blodet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

57-årig kvinde tiltalt for at bringe andre i fare: 15 kilometers spøgelseskørsel med sprit i blodet

Ingen kom til skade, da en alkoholpåvirket spøgelsesbilist tilbage i 2019 kørte 15 kilometer mod trafikken på Skovvejen og motorvejene omkring Holbæk. Men nu er den 57-årige kvinde tiltalt for at bringe flere bilister i nærliggende fare.

Holbæk - 22. september 2021 kl. 09:32
Af Morten D. Christensen

Var andre bilister helt konkret i fare for at komme til skade eller i værste fald dø, da en dengang 54-årig kvinde fra Holbæk en aprilnat i 2019 over en strækning på anslået mindst 15 kilometer ad Skovvejen samt Kalundborg- og Holbækmotorvejen kørte spøgelseskørsel i sin lille personbil?

Det er kernen i en retssag, som tirsdag blev indledt ved Retten i Holbæk, og hvor der ventes dom i midten af oktober.

Delvis erkendelse

Anklagemyndigheden har tiltalt den i dag 57-årige kvinde for ikke blot at køre spirituskørsel med en promille på 1,54 og for at have tilbagelagt de mange kilometer i østlig retning, men i det spor, som bilisterne i vestgående retning var tiltænkt.

Tiltalen lyder også på, at hun dermed bragte flere personers liv eller førlighed i nærliggende fare. Det er samme bestemmelse i straffeloven, som ofte bruges i forbindelse med såkaldt vanvidskørsel.

Den 57-årige erkender sig skyldig i spirituskørsel, ligesom hun heller ikke benægter, at hun fik forvildet sig over i den forkerte vejbane.

Men hendes forvarer, advokat Linda Lange, lod forstå, at kvinden nægter sig skyldig i den del, der handler om at have udgjort en nærliggende fare for andre.

Ingen kom til skade i forbindelse med episoden.

To glas vin og en øl

Det var natten til fredag den 26. april 2019, at den 57-årige efter sin egen forklaring kom på vildspor. Hun havde besøgt en veninde i Jernløse-området og skulle køre hjem til Holbæk.

Kvinden sagde i retten, at hun normalt ikke var glad for at køre i bil i mørke, men hun havde besøgt veninden, fordi hun havde brug for at tale med hende.

De to havde drukket noget rosévin, og ifølge den 57-årige havde hun selv fået to glas samt en øl i løbet af hele aftenen og natten indtil omkring klokken 2.30.

Hun havde ikke følt sig beruset, og er efterfølgende blevet overrasket over, at hendes promille var helt oppe på godt 1,5 - langt over den tilladte grænse på 0,5 promille.

Men et sted på hjemturen ad Skovvejen mellem Jernløse og Ringstedvej ved Kvanløse var det gået galt.

På det tidspunkt var netop den strækning endnu ikke åbnet som motorvej, men der var meget anlægsarbejde på stedet, og trafikken blev nogle steder ledt over i modsatte spor.

- Jeg kunne ikke finde afkørslen mod Holbæk ved Kvanløse, hvor jeg vidste, at jeg skulle køre af. Og pludselig ser jeg et skilt med »110 km/t«, og så panikker jeg helt, fordi jeg slet ikke skulle være på en motorvej og ikke er vant til at køre på motorvej, forklarede den tiltalte kvinde i retten.

På det tidspunkt måtte hun være nået ind på Kalundborgmotorvejen fra Kvanløse og videre mod Elverdam, hvor den fletter ind i Holbækmotorvejen.

Måtte undvige til siden

En række bilister var indkaldt som vidner. Blandt andet kunne en yngre kvinde fortælle, at hun på Skovvejen pludselig havde set billygter komme imod sig, og hun trak kraftigt mod højre for at undgå kollision.

- Vi havde ramt hinanden, hvis jeg ikke var kørt ud til siden, lød det fra vidnet.

Også en mandlig bilist havde kort efter mødt den modkørende bil. Efter lidt forvirring i retten om mandens placering på vejen, lød han konklusion også, at der ville være sket et sammenstød, hvis han ikke havde skiftet vognbane.

En mandlig lastbilchauffør, der var på vej mod Jyderup, havde også set spøgelsesbilisten komme kørende i modsat retning i overhalingssporet på hans side af autoværnet.

- Jeg blinker med mine lygter, men jeg kan ikke se, om hun reagerer. Det ser ud til, at hun holder sin bane hele tiden, sagde lastbilchaufføren, der ligesom de føromtalte bilister ringede til politiet.

Vinkede og dyttede

Det samme gjorde et brødrepar på vej i en lastbil ad Holbækmotorvejen ind mod København. De fik øje på spøgelsesbilisten, da hun flettede ind på Holbækmotorvejen - stadig i den forkerte retning. De anslog hendes hastighed til mellem 60 og 80 km/t.

- Vi lægger os i sporet ind mod midterrabatten, hvor hun kører på den anden side, og jeg blinker med lyset, dytter og vinker til hende ud af ruden, men hun har bare blikket stift rettet fremad. Vi kørte også længere frem nogle gange for at blinke og advare andre bilister, der var på vej mod hende, fortalte chaufføren.

Ved Torkilstrup Rasteplads kunne de se en lastbil i det modsatte spor, og her stoppede turen for kvinden - til alt held uden at hverken hun eller andre kom til skade.

- Jeg ser nogle lygter, der må være fra en lastbil, og så går det op for mig, at det er helt galt. Jeg standser, og som jeg husker det, er politiet der allerede, og så bliver jeg lettet, sagde den tiltalte kvinde, der ellers undervejs ikke havde haft mistanke om, at hun kørte mod færdselsretningen.

Langstrakt sagsforløb

Den i forvejen meget langstrakt sag må nu vente yderligere godt tre uger med at finde sin afslutning ved Retten i Holbæk.

Således måtte domsmandsretten tirsdag opgive at nå til vejs ende i sagen. Efter at have hørt kvindens egen forklaring og derefter ni vidner var der simpelthen ikke tid nok til, at retten kunne nå frem til en afgørelse. Den ventes nu i stedet at være klar i midten af oktober.

Efterforskning genåbnet

En del af forklaringen på, at det, der ellers kunne synes som en relativt simpel sag, er trukket i langdrag, er at politiet på et tidspunkt genåbnede efterforskningen, da der var forhold, som ikke var tilstrækkeligt belyst i første omgang.

Anklagemyndigheden havde ellers udarbejdet et anklageskrift i sagen i december 2019, og den nu 57-årige kvinde skulle have været stillet for retten allerede i februar 2020.

Men det retsmøde blev med kort varsel aflyst med henblik på, at der skulle laves yderligere efterforskning.

Under tirsdagens retsmøde kom det frem, at der blandt andet havde været uoverensstemmelse mellem en stedsangivelse, politiet havde noteret i en rapport umiddelbart efter episoden, og nogle af vidnernes forklaring om, hvor kvindens spøgelses-køretur rendt faktisk var endt.

Det blev klart, at politiet har brugt en del ressourcer på at dokumentere skiltningen på strækningen, hvor kvinden kørte mod færdselsretningen, og ikke mindst på den del af Skovvejen, hvor der dengang i 2019 var ændrede vejforløb.

Forsvarer Linda Lange kredsede i sine spørgsmål til både den tiltalte og vidnerne om, hvorvidt skiltningen havde været i orden, eller kan have medvirket til at lede den usikre bilist ind i det gale spor.

Dokumentationen for skiltningen kommer i form af den såkaldte skilteplan for vejarbejdet, som var udarbejdet af en entreprenør. Politiet havde nemlig ikke taget billeder af den faktiske skiltning på stedet den pågældende nat.

Under alle omstændigheder er det nu op til domsmandsretten at afgøre, om skiltningen overhovedet skal have en betydning for sagens udfald.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk