24. juli 2021
Der er fuld fart på både byggeriet og salget af de sidste boliger i Æblelunden på Tømrergårdsvej i Tuse.
gallery icon

Se billedserie

Der er fuld fart på både byggeriet og salget af de sidste boliger i Æblelunden på Tømrergårdsvej i Tuse.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 56 rækkehuse kan snart være solgt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

56 rækkehuse kan snart være solgt
Holbæk - 18. juli 2021 kl. 08:31
Af Kaj Ove Jensen

De seneste uger er der arbejdet med et kloakeringsprojekt i Tuse. Det handler om, at det nye boligområde Æblelunden skal tilkobles det offentlige kloaksystem. Samtidig benyttes lejligheden til at få tilsluttet lidt over en halv snes ejendomme til det offentlige system.

De første beboere flytter ind nogle af husene i den første klynge i Æblelunden om to uger. Det nye kloaksystem er dog først færdig i december.

- Indtil da klarer vi det med en midlertidig løsning med nogle pumperør, fortæller Jesper Valentin Nielsen, som er projektleder hos forsyningsselskabet Fors A/S.

Hovedledning og skelbrønde

Arbejdet med kloakeringen gik i gang for knap en måned siden. Arbejdet er især synligt på pladsen ved Tuse Byvej, lige over for Tuse Kirke.

Ud over de 56 nye boliger i Æblelunden bliver også lidt over en halv snes ejendomme i den nordlige udkant af Tuse koblet på det offentlige spildevandssystem.

- Det har længe stået i mange år, at de ejendomme også skulle kobles på. Der er fokus på, at ejendomme i landsbyer også bliver kloakeret. De har hidtil haft deres eget system, men nu benytter vi lejlighed til at koble dem på, samtidig med at vi kloakerer til den nye udstykning, forklarer Jesper Valentin Nielsen.

Først anlægges der en hovedledning og derefter 10 skelbrønde. Det er en spildevandsledning, der lægges, mens regnvandet klares på egen grund.

Op til 300.000 kroner dyrere

Æblelunden på Tømrergårdsvej, og bygherre på projektet er Kabi Entreprise A/S, Tuse. Den nye udstykning består af fire klynger med 14 rækkehuse i hver. Og der er ganske tæt på at kunne meldes helt udsolgt i den sidste klynge.

- Det er gået virkelig stærkt med salget. Og vi er gået hurtigere i salg end forventet med de sidste, fortæller Trine Søndergaard Jensen, der er ejendomsmægler hos Danbolig Holbæk.

Der er nu solgt ni af de 14 boliger, efter at der blev underskrevet to købsaftaler torsdag og fredag. Dermed kan det konkluderes, at køberne ikke har ladet sig skræmme væk af højere priser.

- Vi vurderede, at boligerne kunne bære en prisstigning på 200.000-300.000 kroner i forhold til beliggenheden, efterspørgslen og markedet. Og det er imponerende, at der blevet solgt så meget med over et år til overtagelsen, siger Trine Søndergaard Jensen.

Boligerne i fjerde klynge sælges til overtagelse 1. september 2022.

De første beboere

Boligerne i første klynge skulle efter planen være klar til 1. oktober i år. Men da der viste sig en mulighed for, at nogle kunne blive hurtigere klar, fik køberne mulighed for at vælge at overtage tidligere.

Derfor flytter de første ind i weekenden om to uger. Derefter bliver de næste boliger klar med et par ugers mellemrum, og den 1. oktober er de sidste klar til indflytning.

Boligerne i anden klynge er klar til overtagelse 1. februar næste år, mens tredje klynge følger 1. juni.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk