16. juli 2019
Trods hurtig respons fra redningsmandskabet stod den 48-årige mands liv ikke til at redde efter, at han var blevet knivstukket i halsen i en kolonihave i Holbæk i august. Foto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk
Trods hurtig respons fra redningsmandskabet stod den 48-årige mands liv ikke til at redde efter, at han var blevet knivstukket i halsen i en kolonihave i Holbæk i august. Foto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 48-årig dræbt i kolonihave: Nu skal bekendt for retten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

48-årig dræbt i kolonihave: Nu skal bekendt for retten
Holbæk - 18. januar 2019 kl. 13:01
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et enkelt stik i halsen med en steakkniv var nok til, at en 48-årig mand fra Holbæk mistede så meget blod, at han døde kort tid efter.

arrow Læs også: 48-årig stukket ihjel i kolonihave: 59-årig frifundet

Det var fredag den 31. august omkring klokken 19.10 i en kolonihave i Haveforeningen Rørvangsparken i Holbæk, at den 48-årige mand fik det dræbende stik i halsen. Samme aften anholdt politiet en 59-årig mandlig bekendt til den afdøde og sigtede ham for drab.

Nu er den 59-årige blevet tiltalt for vold af særlig farlig karakter med døden til følge. Det fremgår af et anklageskrift, som dagbladet Nordvestnyt har fået aktindsigt i.

Dermed undgår den 59-årige mand at blive sat på anklagebænken for den strengere bestemmelse i straffeloven om drab, når retssagen mod ham begynder ved Retten i Holbæk på onsdags, skriver Nordvestnyt fredag.

Allerede i grundlovsforhøret dagen efter dødsfaldet vurderede dommeren, at der ikke var grundlag for at fængsle den 59-årige for drab, men netop for vold af særlig farlig karakter med døden til følge.

Anklageskriftet giver ikke noget svar på, hvad der ledte op til, at den 48-årige mand blev dræbt i kolonihaven på Solsikkevej i Rørvangsparken, men det vil anklageren utvivlsomt komme ind på under retssagen.

Umiddelbart efter episoden var det fremme, at knivstikkeriet var sket under et slagsmål mellem de to mandlige bekendte. De to skulle have haft en diskussion om en hund, der var blevet sparket.

Men da sagen hidtil har været kørt for lukkede døre, er det stadig uvist hvilke detaljer om forløbet, politiets efterforskning har afdækket.

Retten har afsat to dage til sagen, og der ventes at falde dom i begyndelsen af februar.

Sager af denne karakter, hvor den tiltalte risikerer mere end fire års fængsel, skal i udgangspunktet føres som nævningesager. Men den 59-årige har brugt sin ret til at ønske sagen behandlet som en almindelig domsmandssag.

Det har ikke været muligt for Nordvestnyt at få en kommentar fra forsvarsadvokat Susanne Ravn til, hvordan den 59-årige forholder sig til tiltalen.

arrow Dødeligt knivstik i kolonihave: Anklager kræver seks års fængsel
06. februar 2019 kl. 11:36 Opdateret: kl. 10:47
arrow Spark til hund førte til dræbende knivstik i kolonihave
24. januar 2019 kl. 12:59 Opdateret: kl. 11:25
arrow Drab i kolonihave: 59-årig varetægtsfængslet
01. september 2018 kl. 17:21 Opdateret: kl. 17:21

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk