25. september 2020
Det koster en 44-årig mand fra Vedbæk dagbøder, at han en eftermiddag i august 2018 kørte med blå blink på en mørkeblå VW Passat. En hundepatrulje fik øje på bilen og troede, at det var en kollega under udrykning. Billedet er af en ægte politibil.
Det koster en 44-årig mand fra Vedbæk dagbøder, at han en eftermiddag i august 2018 kørte med blå blink på en mørkeblå VW Passat. En hundepatrulje fik øje på bilen og troede, at det var en kollega under udrykning. Billedet er af en ægte politibil.
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 44-årig kørte med blå blink: Så kom en hundepatrulje forbi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

44-årig kørte med blå blink: Så kom en hundepatrulje forbi
Opdateret 10. februar 2020 kl. 09:45
Holbæk - 10. februar 2020 kl. 09:41
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De to politifolk i den civile hundevogn undrede sig noget, da de en søndag eftermiddag i august 2018 kom kørende på Munkholmvej i retning mod Holbæk. I nærheden af Munkholmbroen kom en mørkeblå VW Passat stationcar kørende i høj hastighed og med blinkende blåt udrykningslys.

arrow Læs også: Fartbilist kørte med udrykning

Det fortalte den ene af hundeførerne, da han torsdag formiddag var indkaldt som vidne ved Retten i Holbæk.

Den mørkeblå bil var nemlig ikke en rigtig politibil, og det var ikke en kollega, der sad bag rattet.

Det var derimod en i dag 44-årig mand fra Vedbæk, som i retten stod tiltalt for at have kørt med tændte udrykningslygter og udrykningshorn og dermed forbrudt sig mod straffeloven ved at »udøve en offentlig myndighed«, som ikke tilkom ham.

- Vi er på vej mod Holbæk, da bilen passerer os i den modsatte retning. Vi kalder op til vagtcentralen for at høre, om der sker noget i området, som vi kan hjælpe med. Men meldingen er, at vi er den eneste patrulje i området, og så beslutter vi at vende om og bringe bilen til standsning, forklarede politimanden fra hundepatruljen i retten.

Tændt ved en fejl

Den 44-årige havde straks standset bilen, og både dengang og igen i retten torsdag forklarede han, at han ikke havde tændt de blå lygter med vilje. Derfor nægtede han sig skyldig i tiltalen for at have udøvet politimyndighed.

- Bilen har tidligere været brugt som udstillingsmodel, og som blikfang var der monteret blå lygter på den. Men det har aldrig været meningen, at de skulle være tændt under kørslen. Jeg havde lagt min pung fra mig, og den har så fået trykket på kontakten, så lygterne blev tændt. Jeg lagde ikke selv mærke til, at de var tændt, lød det fra den 44-årige.

Han afviste også anklagemyndighedens påstand om, at han havde kørt med »høj hastighed«, som det var formuleret i anklageskriftet. Der var ikke rejst tiltale for en egenlig overtrædelse af hastighedsgrænsen.

Den »rigtige« betjent bemærkede dog, at bilen havde accelereret meget hurtigt væk fra nogle bagvedkørende biler.

- Vi vurderede, at bilen kørte med høj hastighed, og da det var en mørkblå VW Passat, som ligner en civil patruljebil, forventede vi faktisk, at det handlede om en politiopgave, sagde betjenten.

Frikendt for at bruge horn

Den 44-årige var som nævnt også tiltalt for at have brugt udrykningshorn, og politimanden sagde i vidneskranken, at han havde hørt udrykningshorn fra bilen, da de passerede hinanden.

Det bestred den tiltalte, fordi der ifølge ham slet ikke var monteret en højttaler på bilen. Betjentene fandt da heller ikke en højttaler på bilen, som den 44-årige fik lov til at køre videre i, da han havde fjernet lygterne. Bilen blev ikke nærmere undersøgt for at konstatere, om der faktisk var en højttaler et sted.

Tvivlen om udrykningshornet betød, at to af de tre dommere i domsmandsretten frikendte den 44-årige for at have brugt horn, men alle tre var enige om, at han havde brugt de blå lygter.

Forsvarer Henrik Stagetorn ville havde sin klient frikendt for tiltalen om at have udøvet en myndighed, som ikke tilkom ham.

- Han har ikke gjort noget for hverken at udøve eller udgive sig for at være politimyndighed. Retten må lægge hans forklaring om, at knappen blev tændt ved en fejl til grund, sagde Henrik Stagetorn.

Krævede fængsel

Anklagerfuldmægtig Lisbeth Jürgensen mente omvendt, at den 44-årige havde udøvet en form for myndighed.

- Når de rigtige politibetjente tror, at det er en kollega, der kommer kørende, så må det også for almindelige mennesker have lignet en politibil, der havde travlt. Han har med sin adfærd reguleret andre menneskers adfærd og dermed udøvet myndighed over dem, argumenterede anklageren, som krævede den 44-årige idømt syv dages fængsel.

Retten var enig i hendes udlægning af sagen, fordi man mente, at den 44-årige burde have indset, at han kunne komme til at tænde udrykningslygterne, da han lagde pungen fra sig.

Han blev også dømt for overtrædelse af bekendtgørelsen om udrykningskørsel, forbi bilen ikke var godkendt til udrykningskørsel.

Dommerne mente dog ikke, at lovovertrædelsen var alvorlig nok til at udløse fængsel, og derfor blev den 44-årige idømt otte dagbøder a 750 kroner.

Den 44-årige bad om tid til at tænke over, om han vil anke dommen til landsretten.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk