21. februar 2019
Carsten Hvid og Ture Møller fra Kystliv Holbæk kan gå i gang med at bygge værksteder til bådebyggeri med hjælp fra både LAG-midlerne og Friluftsrådet. Foto: Agner Ahm
gallery icon

Se billedserie

Carsten Hvid og Ture Møller fra Kystliv Holbæk kan gå i gang med at bygge værksteder til bådebyggeri med hjælp fra både LAG-midlerne og Friluftsrådet. Foto: Agner Ahm
Foto: Agner Ahm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 400.000 kroner til kystliv og hal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

400.000 kroner til kystliv og hal
Holbæk - 12. februar 2019 kl. 06:56
Af Margit Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Maritime værksteder og baner til fjernstyrede biler, fly og både har fået penge fra LAG Midt-Nordvestsjælland. Kystliv Holbæk og Knabstruphallen får hver 400.000 kroner.

Fremtidens Skytte- og Aktivitetscenter i Knabstrup og Holbæk Kystlivscenter kan nu gå i gang med et par projekter.

De 400.000 kroner til Holbæk Kystlivscenter indgår i etableringen af centret. Ombygningen af Hal 2 på Blegstrædehagen i Holbæk er i fuld gang, og pengene skal gå til et bådebyggeri, et sejlmagerværksted og en reberbane til at lave tov.

- Vi skal bygge værkstederne op, og der skal købes maskiner og materialer til både. Kystlivscentret har også lige fået 445.000 kroner fra Friluftsrådet, forklarer Carsten Hvid, Kystliv Holbæk.

Kystlivscentret skal formidle Holbæks maritime historie blandt andet gennem undervisning og samarbejde med skoler og uddannelsescentre. Centret får udstillinger om livet langs fjorden, og i bådebyggeriet bygges de bådtyper, fiskerne har brugt på fjorden.

Arbejdet med udendørs baner til fjernstyrede modelbiler, -fly og -både ved Knabstrup Hallen går i gang til august. Går det efter planen, vil banerne være klar i løbet af 2020, hvor der vil kunne holdes store internationale mesterskaber.

- De 400.000 kroner skal gå til to baner, hvor den ene blive asfalteret til racerbiler og den anden bliver en off-roadbane. Der skal etableres en sø til modelbådene og en landingsbane til flyene, og alt er med internationale mål, forklarer Martin Kramer Frandsen, formand for Knabstrup Skytteforening og næstformand i Knabstrup Hallen.

Dermed tages der hul på projekt Fremtidens Skytte- og Aktivitetscenter ved Knabstrup Hallen. Målet er dels en ny hal til skytterne og anlæg til små, marginale sportsgrene.

De først skridt er budgetteret til at koste 800.000 kroner med 400.00 kroner fra LAG-midlerne og 400.000 kroner, som projektet selv lægger i anlægget.

Det store projekt er budgetteret til at koste omkring 100 millioner kroner.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk