29. september 2020
Polititeknikere i gang på gerningsstedet i Kundby få timer efter, at kvinden fra Kundby døde af sine knivstik.
Polititeknikere i gang på gerningsstedet i Kundby få timer efter, at kvinden fra Kundby døde af sine knivstik.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 40-årig tiltalt for drab på to kvinder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

40-årig tiltalt for drab på to kvinder
Holbæk - 21. juli 2020 kl. 15:51
Af Morten D. Christensen

Med én time og 22 minutters mellemrum blev 31-årige Line Messerschmidt og 35-årige Jeanette Rømer Hansen i de tidlige morgentimer fredag den 15. november sidste år stukket ihjel med kniv. Det skete på deres respektive bopæle på Smedebakken i Ruds Vedby og Elmevej i Kundby.

arrow Læs også: Knivdrab på to kvinder og mødre til fem kommer for retten til efteråret

Nu har anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efter otte måneders efterforskning og juridisk vurdering af beviserne tiltalt en 40-årig mand for drab på de to kvinder.

På gerningstidspunktet var han samlever med Line Messerschmidt, som han havde to børn med. Hun havde yderligere to børn fra et tidligere forhold. Og den tiltalte havde tidligere dannet par med Jeanette Rømer Hansen fra Kundby. De havde ét barn sammen.

Den dengang 39-årige mand meldte kort efter drabet i Kundby sig selv til politiet i Holbæk, og i det efterfølgende grundlovsforhør indrømmede han, at han havde forårsaget de to kvinders død. Han ville dog ikke erklære sig skyldig i forsætligt drab på samleveren og eks-samleveren, men nøjedes med at erkende vold med døden til følge.

Stik i halsen og brystet

Men når sagen på et endnu ikke fastlagt tidspunkt kommer for Retten i Næstved, vil anklagemyndigheden altså gå efter at få den 40-årige idømt en fængselsstraf for dobbeltdrab.

Ifølge anklageskriftet, som avisen har fået aktindsigt i, skal han kort før klokken 4.25 den 15. november have stukket 31-årige Line Messerschmidt adskillige gange med en kniv i blandt andet halsen, brystkassen, armen og ryggen, så hun pådrog sig indre og ydre blødninger.

Herefter kørte den tiltalte til Kundby, hvor 35-årige Jeanette Rømer Hansen ifølge anklageskriftet blev udsat for samme behandling kort før klokken 5.47. Knivstikkene medførte, at begge hendes lunger klappede sammen.

Anklageskriftet giver ikke noget svar på, hvad anklagemyndigheden ser som den tiltaltes motiv til at slå de to kvinder og mødre til hans børn ihjel.

Det har ikke været muligt for avisen at få en kommentar fra den 40-åriges forsvarsadvokat, Kristian Mølgaard, til, hvordan hans varetægtsfængslede klient stiller sig til drabstiltalen.

arrow Efter knivdrab: Familien Messerschmidt tager sig af børnene
29. november 2019 kl. 06:12 Opdateret: kl. 20:33
arrow At undgå familiedrab skal være en opgave for hele samfundet
22. november 2019 kl. 12:10 Opdateret: kl. 12:10
arrow Dobbeltdrab: Blomster og lys til ære for de døde
16. november 2019 kl. 14:00 Opdateret: kl. 14:53
Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk