5. marts 2021
En 39-årig beruset kvinde ville ikke aflevere sin bilnøgle til politiet, og det endte med , at hun blev anholdt.
En 39-årig beruset kvinde ville ikke aflevere sin bilnøgle til politiet, og det endte med , at hun blev anholdt.
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 39-årig kvinde røg i tumult med politiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

39-årig kvinde røg i tumult med politiet
Opdateret 21. januar 2021 kl. 10:18
Holbæk - 21. januar 2021 kl. 09:50
Af Palle Mogensen

Det endte helt galt, da en politipatrulje ved 03.30-tiden natten til torsdag standsede en personbil ved tankstationen på Kalundborgvej mellem Tuse og Holbæk.

Bag rattet i bilen sad en 30-årig mand uden fast bopæl fra Odsherred Kommune.

Han var tidligere blevet frakendt kørekortet, så han blev derfor sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

Bilens ejer var en 39-årig kvinde fra Nørre Asmindrup, og hun sad i bilen som den ene af tre passagerer.

Betjentene skønnede, at hverken hun eller de to andre passagerer var i stand til at føre bil på grund af beruselse, og de valgte derfor at bruge reglen om nødret og inddrage bilnøglen.

På den måde ville de forhindre, at nogen i bilen ville blive fristet til at sætte sig bag rattet, når politiet var kørt.

Satte sig til modværge

Men den beslutning var den 39-årige kvinde bestemt ikke tilfreds med.

Så hun nægtede at aflevere bilnøglen.

Da betjentene efter flere henstillinger ville tage nøgle fra hende, satte hun sig til modværge.

En af betjentene blev i den forbindelse ramt af slag i ansigtet, og det endte med, at den 39-årige kvinde blev anholdt og sigtet for vold mod tjenestemand.

Hun blev kørt til politistationen i Roskilde, hvor hun i første omgang blev sat til afrusning i detentionen, inden hun blev afhørt og løsladt.

Hun kan dog se frem til at høre fra politiet igen, når hendes sag skal afgøres.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk